Familielivet kalder den etiske kriger

Peter Kauffeldt er blevet sparsom med at sige ja efter en hektisk karriere.

Foto: Anne-Claire Brun
Læs mere
Fold sammen

Det kontante erhvervsliv og de humanitære organisationer nærmer sig hinanden i målsætning. Virksomhedernes profittal søges suppleret med et etisk-socialt regnskab. Og de bløde organisationer opprioriterer det forretningsmæssige – der skal skillinger i kassen. Mange.

En brav fællesnævner for de to områder er den glade, målrettede etiske værdikriger Peter Kauffeldt, kendt kloden over og ofte benyttet som strateg og rådgiver for organisationer, der kæmper i en god sags tjeneste. Og som i en filosofisk stund på sin 70 årsdag 12. januar kan se tilbage på sit ret usædvanlige karriereskift.

Fra A.P. Møller-koncernen til Kræftens Bekæmpelse, Ældre Sagen og Scleroseforeningen. Etikken var i orden hjemme fra redaktørhjemmet i Virum, og gymnasieårene på Lyngby Statsskole indikerede, at han i hvert fald ikke skulle være mineralog. Til eksamen i geologi blev lagt nogle mineralfund frem. Hvad ser du her, Peter? Fem sten og ikke andet! Det blev bundkarakteren tg x, som trak ned, men ikke mere end at han var en af de 30 blandt 600 ansøgere, der fik plads som shippingelev hos Mærsk. Og i hyppig kontakt med Hr. Møller senior og hr. Møller junior:»For hver dag kl. 12 skulle vi elever nemlig sørge for, at alle de små magnetskibe på redernes store kort var anbragt i nøjagtige aktuelle positioner. Overblikket over A.P. Møller-flåden skulle være i orden.«

Som kun 22-årig opnåede Peter Kauffeldt som en af de hidtil yngste i Rederiet at blive udstationeret i Italien som befragter. Endog med tilladelse til at få sin forlovede med derned. Han havde scoret hende, Virums bedste skår, på tennisbanerne, i et væddemål med en ven. Peter vandt – og fik en krone. Og Marianne.

Hjemme igen blev han forfremmet til befragter i tankafdelingen med 12 skibe at disponere over. Dag og nat. Det var hårdt for familielivet. En dag ringede Marianne efter ham, fordi en ufrivillig abort truede.

»Jeg smed, hvad jeg havde i hænderne og meddelte min chef, at jeg tog hjem pga. alvorlige private omstændigheder. Han så op fra papiret og sagde: Nu har De vel ikke noget hastigt liggende, som skal klares først? Da besluttede jeg på vejen hjem, at jeg nok skulle have luftforandring og sagde op: Men ikke uden taknemmelighed for den ballast i livet, Rederiet havde givet mig.«

Efter et par år hos Icopal, Hempel og Sadolin skulle kaldet efter noget menneskeligt realiseres. Peter Kauffeldt blev vicedirektør i Kræftens Bekæmpelses vokseperiode og fik her en stor udfordring – at være idémand og strateg for Bjarne Hastrup og det, der blev til Ældre Sagen. Som kom i Guinness’ rekordbog som verdens hurtigst voksende forening.

Han var også den, som blev trukket ind i projektet Fregatten Jylland, da det så sortest ud med det gamle vrag. Kauffeldts strategiplan gennemførtes, bl.a. med donationerne fra fonden bag hans gamle rederi.

De havde fået øje på ham i Scleroseforeningen, og han sagde ja, fordi han her ville blive øverste chef. På sin venlige og urbane, men effektive måde skabte han forståelse for, at organisationen er til for medlemmerne og hospitalerne for patienterne – og ikke omvendt. Det blev til 16 år, før han stoppede ved de 65.»Men karrieren kunne være stoppet to gange før: Nemlig da et taxifly med en motor stoppet brød i brand ved landingen i Kastrup. Og da jeg og Marianne blev ført til havs af en farlig undervandsstrøm på en badetur i Brasilien. Man er taknemmelig.«

Nu har familielivet med børnebørnene, tennisketsjeren, havkajakken, tandemcyklen og rejselivet til Italien topprioritet. Med rettidig omhu er han sparsom med at sige ja til nye opgaver.