Europæer med den store fortælling ...

... Men Morten Løkkegaard flytter dog nu scenen fra Bruxelles til forhåbentlig Christiansborg næste år.

En selfie fra fødselaren.
Læs mere
Fold sammen

Lyset har tit været tændt i Morten Løkkegaards øjne, når han brænder for en sag i det offentlige rum. Som journalist eller politiker. Som talsmand for andre eller for sig selv. Og han har prøvet meget i sit liv - han fylder 50 år 20. december. Kaldet til sin karriere fik han som ganske ung:

»Jeg skulle i erhvervspraktik som journalist, jeg var kun 14, og det skulle naturligvis være hos min onkel Harald Jakobsen, JPs københavnsredaktør. Han tog mig med på Christiansborg, hvor jeg overværede statsminister Anker Jørgensens tirsdagsmøde med pressen. Dét var lige noget, der fængede.«

Journalistikkens hektiske aktivitet blev hans ledetråd, skrivekløen afløste rockmusikken. Efter uddannelsen i Aarhus og de første år på Jyllands-Posten fangede Ole Sippel ham ind til TV-Avisen som afløser for Karen Jespersen. Og senere som den, der dækkede Tamil-sagen, hvilket også resulterede i bogen derom, »Magtens Mænd«.

Da TVA skulle revitaliseres efter at være kørt bagud af TV2 Nyheder, blev Løkkegaard sat på flere opgaver som ankermand og vært, bl.a. for det prestigiøse Søndagsmagasinet. Men efter et tiår her vist nok opfattet som lidt for meget konge, for han blev flyttet tilbage som nyhedsoplæser, og det tændte ikke umiddelbart lys i øjnene.

Men det blev incitamentet til efter 15 år i DR at nedsætte sig som selvstændig kommunikationsrådgiver.

»Til jeg en sommerdag i 2008 fik en opringning fra en Venstre-mand fra Aarhus – om ikke jeg ville være deres kandidat til EU-valget?«

Så lyste hans øjne igen. Og det blev til en plads i parlamentet i Bruxelles/Strasbourg.

»Vi tre Venstrefolk dernede havde et godt samarbejde. Anne E. Jensen var min mentor, og Jens Rohde er jo den kære Jens, den løsgående individualist.«

Men genvalget i år glippede. Venstre mistede et mandat, og det var Løkkegaards.

»Ja, da sad jeg med tomme øjne, må jeg erkende, det var hårdt. Partiets nedsmeltning efter formandens tøjsag havde ramt mig. Men efter et par dages sunden mig måtte jeg bare fortsætte mit politiske virke og finde en ny platform.«

Det blev Venstre i Ballerup-Glostrup, som tilbød ham pladsen som folketingskandidat. Og nu arbejder han på at komme i tinget næste år. Men Europa-tanken er ikke tabt.

»Jeg bærer med glæde mine stjernesokker, og jeg arbejder stadig med tanken om den store europæiske fortælling, et projekt jeg fik startet sammen med eksformand Barroso.«

I en kronik i sidste måned i Berlingske beskrev Løkkegaard behovet for at få fyldt EU-tomrummet ud for alle borgere i unionen. Hvad er det, der binder os sammen – og hvor vil vi hen?

Men der er tid til familielivet i Charlottenlund med Connie og de fire sammenbragte børn, hvoraf kun den yngste, Sophia på 14, endnu bor hjemme.