Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Lommerne er fyldt med penge og guld i en sådan grad, at det nærmest overgår fantasien hos den nu 85-årige Warren Buffett, der er et symbol på den ultimative amerikanske drøm.
Han menes at have en privat formue på omkring 70 milliarder – dollar! Det svarer til 460 milliarder danske kroner og gør ham til en af verdens rigeste personer kun overgået af ganske få andre, eksempelvis Bill Gates.
Verdens 10 rigeste: Sådan tjente de kassen
Hvis man skulle møde den efterhånden legendariske Warren Buffett på gaden, ville de færreste drømme om, at han var god for så mange penge. Han ligner mest af alt en gammel og jordbunden bedstefar, som ikke kan lide at bruge mobiltelefon eller computer og som lever et ganske almindeligt liv. Han beskrives som en lidt kejtet, genert og socialt handicappet person.
Han lever tilmed under forholdsvis beskedne forhold og er blevet boende i et nogenlunde almindeligt parcelhus i den by i midtvesten i Omaha, Nebraska, hvor han er vokset op.
WARREN BUFFETT VOKSEDE op med den amerikanske drøm: At hårdt arbejde og flid belønnes i mulighedernes land. Derfor knoklede han tidligt og sent i sin farfars købmandsbutik – uden at få noget særligt for det – indtil han som 13-årig fik sit første betalte job som avisbud. Hovedparten af lønnen blev sparet op, hvilket satte ham i stand til at foretage sin første investering, netop som han var begyndt på universitet i 1945: En flippermaskine til 25 dollar stillet op i en frisørsalon.
Derefter gik det i fuld fart fremad, og allerede som 30-årig blev han millionær på aktiehandel, og i 1970, efter mange succesrige år i forskellige firmaer, blev Waren Buffett hovedaktionær og administrerende direktør i investeringsfirmaet Berkshire Hathaway med hovedsæde i Omaha, der blandt andet har store aktieposter i The Coca-Cola Company, American Express, Wells Fargo, IBM og Wal Mart Stores.
Det er herfra, at han er vokset til at være et ikon for kapitalismen – og det er fra denne position, at hans investeringer er blevet fulgt af enhver håbefuld aktionær.
Warren Buffett laver gigantisk milliardopkøb
Waren Buffett skulle gennem et par årtier have haft to hustruer. En som han havde børn med og som ledsagede ham ved alle officielle arrangementer, og så en meget yngre, som han boede sammen med, og som han også giftede sig med, da den første kone døde.
Politisk er Waren Buffett tilhænger af Demokraterne. Under de seneste valgkampe har han støttet Barack Obama og peget på det urimelige i, at skatten på USAs rige er alt for lav.
Han skulle selv betale mindre i skat end hans egne medarbejdere og har åbent sagt, at typer som han selv burde beskattes langt hårdere.