Er vi bare nøgne aber?

Zoologen Desmond Morris skabte med bogen »Den nøgne abe« enorm debat – og hos feminister direkte raseri. Han er også surrealistisk maler og har udstillet sammen med Joan Miró.

23NAVJEVE-143228.jpg
Desmond Morris med chimpansen Congo i 1956, da den han lavede TV-programmet Zootime fra London Zoo for BBC.Foto: Desmond Morris Collection/UIG/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

For lige godt 50 år siden udgav kunstneren og zoologen Desmond Morris en bog, som skabte sensation og blev en bestseller, der har rundet 20 millioner eksemplarer.

I »Den nøgne abe – en zoologs studier af dyrearten menneske« forklarer Desmond Morris, at menneskelig adfærd skal ses i lyset af evolutionen og dermed dyrs og de tidligste menneskers adfærd som jægere og samlere. Mennesket er i virkeligheden en nøgen abe, lød det provokerende budskab.

Bogen, som udkom midt i ungdomsoprørets tid, vakte enorm opsigt. Nogle syntes, at forfatteren tegnede et præcist billede af menneskets adfærd, mens andre var kritiske. Særlig Morris’ forklaring på de menneskelige kønsroller, vakte modstand blandt feminister. Ifølge Morris var det i menneskets tidligste historie mændene, der gik på jagt og skaffede føden, mens det var kvinderne, der blev hjemme i hulen og passede børn og madlavning. Mændene var udadvendte og tvunget til at løbe risici, mens kvinderne tog sig af det nære. Denne rollefordeling forklarer også forskellen på mænd og kvinder i dag, lød ræsonnementet.

Bogen vækker stadig debat. I oktober sidste år var det 50 år siden, at den udkom, og i den anledning interviewede The Guardian en række videnskabsfolk og videnskabsjournalister. Robin Dunbar, professor i evolutionspsykologi på Oxford, mente, at bogen giver et billede af mennesket, som det virkelig er. Angela Saini, videnskabsjournalist og forfatter, mente derimod, at der er gode grunde til, at kvindelige videnskabsmænd og feminister har kritiseret bogen, som udpeger den mandlige jægerrolle som motoren i menneskets evolution, når det gælder intelligens og kreativitet. Kvinderne måtte også jage og samle føde og dermed løbe risici, mens mændene var på langvarige jagtture, sagde hun.

Forfatteren selv forstår ikke ophidselsen. »Det er ikke et spørgsmål om bedreværd og mindreværd. Det er et spørgsmål om forskelle, og disse forskelle er en realitet,« har han sagt og tilføjet at verden ville være bedre, hvis kvinder bestemte: »Kvinder er bedre egnet, fordi de genetisk bestemt er mere forsigtige end mænd og ikke vil begå så mange dumme fejl.«

Desmond Morris er en mand med mange talenter. Udover forskerkarrieren har han virket som billedkunstner, forfatter, TV-vært, museumsmand og i en periode været direktør for London Institute of Contemporary Arts. Han begyndte tidligt at male i surrealistisk stil. Han var stærkt påvirket af sin bedstefar, William Morris, der var naturalistisk maler og boede i Swindon i grevskabet Wiltshire vest for London, hvor også Desmond Morris voksede op.

Hans far blev dræbt i Anden Verdenskrig, og det fik sønnen til at male surrealistisk. »Hvis man er et følsomt barn og ser voksne dræbe hinanden – ikke på en kriminel, men på en accepteret måde – er det en ejendommelig læringsproces. Jeg tænkte: Tilhører jeg virkelig denne art?« har han sagt. Han har som kunstner haft en lang række udstillinger, en af dem sammen med den spanske surrealist, Joan Miró.

Desmond Morris har kaldt sig selv en seriøs kunstner, men en mindre en af slagsen, fordi han har spredt sine kræfter på mange forskellige ting.

»Min styrke er, at jeg laver en masse forskellige ting. Min svaghed er, at jeg ikke holder mig til nogen af dem tilstrækkeligt længe,« har han sagt til The Guardian.