En rød rebel

Tidligere fødevareminister Mette Gjerskov siger sin mening – også når den ikke flugter med den socialdemokratiske partilinje. Senest har hun kritiseret sit partis kurs og stemt imod stramninger på asylområdet. 28. juli fylder hun 50 år.

Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

I en tid hvor politiske udmeldinger ofte er ørkenvandringer, er folketingsmedlem og tidligere minister Mette Gjerskov en retorisk oase.

Tag nu eksempelvis det tweet, som hun udsendte sidste år på valgdagen, da det stod klart, at hendes parti, Socialdemokratiet, tabte regeringsmagten, og Dansk Folkeparti blev det største borgerlige parti:

»Ærlig talt. DF er nogle svagpissere. Med valgresultatet følger ansvaret. Tag det nu på jer. I kan ikke være i opposition. Vælgerne har talt.«

Mette Gjerskov – 50 år i dag – er bramfri og uden omsvøb. Det er muligt, at hun kan tale christiansborgsk, men hun gør det sjældent. Tilsvarende har hun lært sig det politiske spil på Christiansborg, men hun spiller det på sin egen facon. For nok har hun lært, at loyalitet med sin egen politiske ledelse belønnes med gode ordførerposter og ministertjanser, men der er grænser for, hvad partiet skal forvente fra hende.

Det kom senest til udtryk i januar i år, hvor hun stemte imod de udlændingestramninger, som Socialdemokratiet havde indgået en aftale med Løkke-regeringen om. Aftalen bød Gjerskov – der er partiets udviklingsordfører – imod, fordi den både indeholdt stramninger på asylområdet og nedskæringer i udviklingsbistanden.

»Det her lovforslag mangler en helt overordnet balance. I mine øjne kan vi ikke både skære herhjemme og derude. Jeg må kunne se, at vi hjælper et eller andet sted,« sagde hun i den forbindelse til TV 2.

Mette Gjerskovs kritik af partilinjen og dermed også den nye S-leder Mette Frederiksen vakte opsigt, men viljen til at sige fra er hverken ny eller overraskende. Tilbage i 2008 var det Frederiksens forgænger, Helle Thorning-Schmidt, Gjerskov gik i clinch med. Da handlede det om et forslag fra S-ledelsen om tørklædeforbud, som bød hende imod:

»Jeg mener ikke, at der er behov for tørklædeforbud i det her land, for det bidrager til splittelsen og mistænkeliggørelsen af muslimer i det her land,« sagde hun dengang til Berlingske.

Bredsiden mod den daværende S-leder placerede ikke Mette Gjerskov i skammekrogen. I hvert fald blev hun tilbudt lidt af en drømmepost som fødevareminister, da S-R-SF-regeringen kom til fadet i 2011. Den agronomuddannede Gjerskov – der i øvrigt bor på en gård i Gundsømagle – var inden tiden i politik en årrække ansat som fuldmægtig i Fødevareministeriet.

Som minister blev hun af kritikere beskyldt for at være mere optaget af miljøbeskyttelse end af landbrugets vilkår til at drive en økonomisk bæredygtig forretning. Særligt en ny randzonelov, der forbød pløjning i en afstand af mindre end ti meter langs 25.000 kilometer vandløb over hele Danmark, fik landmænd over hele landet til at hæve høtyven i vrede.

Det rystede ikke Gjerskov, der truede med endnu skrappere regler. Det blev imidlertid ikke til noget, året efter blev hun fyret i en ministerrokade, og blev i stedet formand for Udenrigspolitisk Nævn.

Den post måtte hun give slip på sidste år efter valget, hvor hun udover udviklingsordfører-posten blev formand for Europaudvalget.