It´s a Man´s World«.

Sådan lød det drilske svar fra professor Hans Bonde, da han for et par år siden blev spurgt om sin yndlingssang.

Anledningen til interviewet i Politiken var hans nye debatbog, »Fordi du fortjener det«. Her gør han op med tanken om kønskvotering inden for kunst og forskning og hævder, at kønnet og ikke den politiske erfaring spillede ind, da Socialdemokratiet valgte Helle Thorning Schmidt som leder. Det skulle vist være unødvendigt at gøre opmærksom på, at dét synspunkt vakte debat.

»Men jeg kan faktisk godt lide sangen, hvor James Brown jo peger på, at det er mænd, der har skabt mange af de ting og teknologier, vi er omgivet af – skibe, biler, penge og elektricitet,« siger Hans Bonde (i sangen hedder det dog også, at der intet ville være uden kvinder).

Hans Bonde er historiker og internationalt anerkendt for sin forskning i maskulinitet, samfund og sport. Han blev dr.phil. på en afhandling om den internationalt anerkendte danske gymnastikpædagog Niels Bukh. Her påviser Bonde, at Bukh i 30erne var influeret af den nazistiske ideologi, og at tyskerne – hvis de havde vundet krigen – havde udset ham til en fremtrædende position i Danmark. I et andet forskningsprojekt har Bonde påvist, at dansk idræt var den kultursektor, som samarbejdede mest intenst med nazisterne. Det er følsomt stof, som har bidraget til opgøret med danskernes billede af sig selv under besættelsen.

Skønt han kalder sig selv for feminist, har han et synspunkt, der lige så sikkert som amen i kirken ophidser visse typer af feminister. Han er inderlig modstander af kønskvotering.

»Som forsker har jeg en interesse i, at vi får ansat de største talenter på klassisk meritokratisk vis - dvs. ansættelse efter kvalifikationer og ikke køn, og det skrev jeg om i bogen »Fordi du fortjener det – fra feminisme til favorisme«.«

Her beskriver han, hvordan Københavns Universitet – og andre institutioner – på et tidspunkt belønnede institutter, som ansatte kvindelige professorer, med millionbeløb.

»Den praksis anser jeg for at være et demokratisk problem. Et velfungerende samfund skal altid vælge den bedst egnede. Kønnet skal ikke have forrang. Her er jeg på linje med flertallet af danskere, som er imod kønskvotering, men nogle højtråbende feminister reagerede voldsomt på mit synspunkt, og det tog jeg med sindsro.«

Hans – og advokat Jens Ravnkildes – kritik resulterede i, at universiteterne – og kunstverdenen – droppede incitamenterne til at give kvinder forrang, bl.a. fordi positiv særbehandling er juridisk uholdbar. Han håber, at flere og flere kvinder vil sætte sig på samfundets topposter, men det skal ikke ske i kraft af kvoter.

»Personligt abonnerer jeg på en helt anden type feminisme, der tror på kvinders eget ansvar og egen handlekraft som nøglen til fremgang,« har han skrevet.

Hans Bonde er en flittig debattør, han skriver bl.a. jævnligt i Berlingske, og udover kønskvotering skriver han om forskningspolitik, politik, doping og sport.

Altid kampklar – en egenskab han måske har med sig fra ungdommen i Rødovre, hvor han dyrkede judo på højt plan: Dansk mester i 1976, 1977 og 1981. I dag nøjes han med at være træner. Formen holdes ved lige med fodbold.