En glad, afrikansk feminist

Chimamanda Ngozi Adichie, prisbelønnet forfatter fra Nigeria, har både skrevet om livet under Biafra-krigen, og om at være ung afrikaner i USA. »Har I biler i Nigeria?« blev hun engang spurgt.

Chimamanda Ngozi Adichie fortæller, at hendes »vise og vidunderlige far var en strålende historiefortæller, og at han ofte afsluttede sine fortællinger med ordene »agha ajoka, som betyder »krig er meget grim«. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Antallet af forfattere fra det afrikanske kontinent, der når ud på litteraturens verdensscene, er ikke overvældende, men Chimamanda Ngozi Adichie er en af de få.

Hun er født og opvokset i Nigeria i en velstående middelklassefamilie med akademikerforældre og fem søskende, der alle er blevet akademikere. Hun fik sit gennembrud med romanen »Lilla Hibiscus« (2003) om en nigeriansk familie set med en 15-årig piges øjne, og med sin anden roman, »En halv gul sol« (2006), slog hun for alvor igennem i Vesten. Den handler om en akademikerfamilie i 60ernes Nigeria, hvor Biafra-krigen sønderrev landet og kostede over en million mennesker livet. Det er en læseoplevelse af de store. Romanen er medrivende, godt skrevet og åbner en ny verden for sine læsere.

I 2013 kom »Americanah« (dansk udgave i 2014), der også er en historie med klare selvbiografiske aftryk. Romanen handler om den unge kvinde Ifemelu, der rejser til USA og for første gang skal forholde sig til, hvad det vil sige at være sort. Chimamanda, der i dag bor skiftevis i Nigeria og USA, har taget den samme rejse som sin romanfigur. I 1997 startede hun som 19-årig på Drexel University i Philadelphia.

»Jeg havde læst meget om landet og set mange amerikanske film hjemme i Nigeria, og jeg tror, at mine forventninger særligt var formet af film. Jeg tænkte, at alle sorte i USA levede som i The Cosby Show,« sagde Chimamanda Ngozi Adichie til Berlingske, da hun i 2014 besøgte Danmark.

Hun mødte i USA også selv megen uvidenhed om sit land. »Har I biler i Nigeria?« blev hun f.eks. spurgt, fortalte hun grinende.

Hun har et falkeøje, når det gælder køn, klasse og identitet. Som studerende i USA registrerede hun, hvordan man talte om »sorte og fattige hvide« og ikke »fattige sorte og fattige hvide«, og at liberale amerikanere sagde »smuk kvinde«, når de i virkeligheden talte om en almindeligt udseende sort kvinde.

Chimamanda Ngozi Adichie har to gange holdt foredrag på de såkaldte Ted Talks – en fond, som indbyder fremtrædende akademikere, intellektuelle og berømtheder til at holde et foredrag, som senere kan ses på nettet. Her holdt hun et foredrag med titlen: »Vi burde alle være feminister«. Hun fortalte, at hun først kaldte sig »feminist«, derefter en »glad feminist« og til sidst en »glad, afrikansk feminist«.

»Der er problemer omkring køn over hele verden. Når jeg skiftede fra feminist til glad feminist og til sidst glad, afrikansk feminist, var det for at vise, at ordet feminist er betydningsladet. Hvis du siger, at du er feminist, så kigger folk på dig og tænker, at det betyder noget skidt: At du hader mænd, at du ikke kan finde en mand, at du er uforfængelig, at du ikke er rigtig afrikaner, for så kan man ikke være feminist. Så jeg begyndte at lave sjov med det. Jeg er meget glad, jeg er afrikaner, jeg kan lide makeup og smukt tøj, og jeg er feminist. Som forfatter er jeg så heldig, at jeg kan give udtryk for mine meninger, og jeg ønsker også at bruge det til at inspirere andre kvinder og mænd. Feminisme er ikke kun for kvinder,« sagde hun i interviewet i Berlingske.