En elefant for meget

Som konge spillede Juan Carlos en hæderværdig rolle, da Spanien forvandlede sig til en moderne demokratisk nation på linje med de andre lande i Europa.

Juan Carlos. Foto: EAP Fold sammen
Læs mere
Foto: ZIPI

Juan Carlos I var konge i Spanien fra 1975 til 2014, hvor han abdicerede og overlod tronen til sin søn, Filip VI. 5. januar bliver han 80 år.

Juan Carlos er barnebarn af Alfonso XIII, der var Spaniens sidste konge inden den anden spanske republik blev udråbt i 1931. Derfor er Juan Carlos født i landflygtighed, i Rom.

Efter at være kommet sejrrig ud af Den spanske Borgerkrig indsatte generalen Francisco Franco sig selv som Spaniens diktator i 1939, men allerede i 1947 fik generalissimoen gennemført en lov, der dels genindførte monarkiet og dels tillod, at Franco selv valgte, hvem der skulle genindsættes på tronen. Juan Carlos’ far, prins Juan, var den gamle kong Alfonsos fjerde barn og han havde i 1941 frasagt sig tronen. Desuden blev han af Franco opfattet som blødsøden og demokratisk, så i 1969 blev Juan Carlos udpeget.

Juan Carlos kom til Spanien i 1947 for at fortsætte sin skolegang og uddannelse. I 1962 blev han gift med den græske prinsesse Sophia, der er eks-kong Konstantins ældre søster. Parret har to døtre, Elena og Christina, samt en søn, Felipe, ham der nu er konge.

Da Franco døde i 1975, blev Juan Carlos konge. Selv om det var forventet, at kongen ville fortsætte Francos benhårde linje og holde Spanien i et jerngreb, begyndte kongen straks efter generalissimoens død, at iværksætte reformer og lede Spanien i retning af demokrati og konstitutionelt monarki. Et regeringssystem, hvor kongen er bundet af en forfatning - i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket magt.

Det var ikke, hvad Franco og Francos tilhængere havde forestillet sig, og det var en balanceakt, der var lige ved at tippe i 1981, hvor et fascistisk kupforsøg truede processen, men kong Juan Carlos vaklede ikke og spillede modigt en afgørende rolle, da det blev afværget.

Mens kongen havde høstet uvisnelig hæder for sin rolle, da Spanien forvandlede sig til en moderne demokratisk nation på linje med de andre lande i Europa, begyndte kontroverser i og omkring den kongelige familie at få opbakningen til monarkiet til at smuldre. Særligt i årene under finanskrisen, der ramte mange spaniere hårdt, savnedes interesse fra kongehuset. Da det tværtimod i 2012 viste sig, at kongen var taget på elefantjagt i Botswana, blev elefanten dråben, der fik bægeret til at flyde over.

De officielle forsikringer om, at turen skam ikke havde kostet spanske skatteydere noget, da kongen havde været inviteret af en rigmand af syrisk oprindelse, Mohamed Eyad Kayali, havde ikke den ønskede effekt. Avisen El País anslog omkostningerne for jagtturen til 44.000 euro - 328.000 kr. - det dobbelte af en gennemsnitlig årsløn i Spanien. Desuden blev kongen bedt om anstændigvis at gå af som honorær præsident for Verdensnaturfonden, WWF, i Spanien. Fonden er en organisation, der arbejder for at bevare verdens natur og miljø. Man savnede, at kongen justerede sit etiske kompas både med hensyn til naturen og den store gruppe af spaniere, der var i alvorlige vanskeligheder.

Kongen måtte vælge, lød det, mellem sit ansvar som landets øverste og - abdikation. Og kongens undskyldning, da den kom, var uden gennemslagskraft og kom for sent. Da han abdicerede i 2014 angav han personlige grunde som årsag, men kilder ved hoffet citerede ham for at havde sagt, »min søn skal ikke blive gammel, mens han venter på at komme til - ligesom prins Charles«.

Også kong Filip VI har sikret arvefølgen. Hans datter, prinsesse Leonor, bliver engang dronning af Spanien.