Ekspert i menneskerettigheder: »Rasmus Paludan har skabt dynamik i valgkampen«

Det danske demokrati er rummeligt, og vi skal glæde os over, at vi både har plads til nazister og til Stram Kurs. Sådan lyder budskabet fra Jonas Christoffersen, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder.

Jonas Christoffersen
Rasmus Paludan har ændret valgdebatten, og det er bedre, at vi tager debatten med ham, end at vi ikke gør, mener Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Danmark er et lille land. Men Danmark er også et rummeligt land. Et land med plads til heilende nazister, stenkastende antifascister og senest også til Stram Kurs-partilederen, Rasmus Paludan. Og det skal vi faktisk være glade for.

Det mener Jonas Christoffersen, som i ti år har haft til opgave at være menneskerettighedernes defensor i Danmark. Men trods sit humanistiske udgangspunkt er han ikke bekymret over Rasmus Paludans larmende intro i den danske valgkamp.

Faktisk synes han, at det danske demokrati foreløbig klarer Paludan helt fint.

»Efter at han blev opstillingsberettiget, synes jeg, vi har haft en god, bred debat, hvor han er kommet frem med sine synspunkter, som vælgerne så kan forholde sig til. Rasmus Paludan har skabt dynamik i valgkampen. Han taler om problemstillinger, som vi har talt om i mange år, men han gør det på en måde, der har været med til at ændre valgkampen til Folketinget,« siger Jonas Christoffersen, som fylder 50 år 1. juni og er direktør i Institut for Menneskerettigheder.

Mener du, at han har ændret valgkampen på en god måde?

»Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Men han har fået lov til at være en del af debatten, uanset om man kan lide det eller ej. Og Rasmus Paludan har ændret debatten. For mig at se har det vist, at det er bedre, at vi tager debatten, end at vi ikke gør.«

Synes du, at det har vist en styrke ved vores demokrati?

»Ja, det synes jeg. Nu må vi se, om han kommer ind, og hvordan det vil gå de kommende år, for meget handler om, hvordan vi formår at håndtere debatten om udlændinge og muslimer, som han er en del af. Men jeg tror grundlæggende på, at det er bedre at tage debatten,« siger Jonas Christoffersen.

Indtil videre har det danske demokrati vist, at det kan håndtere en politiker som Rasmus Paludan fra Stram Kurs, mener Jonas Christoffersen, direktør ved Institut for Menneskerettigheder. Her får Rasmus Paludan taletid ved en partilederrunde i Hirtshals 23. maj 2019, sammen med Jakob Ellemann-Jensen (V), Pernille Skipper (EL) og Uffe Elbæk (Alt). Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjoern Larsen.

Vi har også plads til nazister

Han nævner som eksempel, at nazisterne i årevis har kunnet drive deres bevægelse fra domicilet i Greve. Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse har flere gange været opstillet til både kommunal- og regionsvalg, men har trods medieopmærksomhed opnået yderst beskedne stemmetal, og de senere år har de tilsyneladende ligget underdrejet og ikke påkaldt sig opmærksomhed.

»Vores samfundstradition er ret speciel, fordi vi har en meget vidtgående ytrings- og forsamlingsfrihed, som for eksempel tillader nazisterne at operere. Det, tror jeg, er en helt enestående styrke ved vores samfund. Vi sætter Grundlovens frihedsbestemmelser meget højt – også selv om de anvendes til noget, vi ikke bryder os om.«

Men selv om Jonas Christoffersen roser demokratiets evne til at håndtere politikere som Rasmus Paludan, har han dog bemærket, at bl.a. Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, på et tidspunkt kritiserede, at politiet skulle bruge så mange ressourcer på at beskytte Stram Kurs-lederen.

»Men Politiet skal beskytte Rasmus Paludan, også selv om han siger eller foretager sig noget ulovligt. Længere er den ikke.«

Borgerne skal være med

Jonas Christoffersen har i ti år været direktør for Institut for Menneskerettigheder. Det er ikke altid gået stille for sig. Instituttet er en uafhængig organisation, der skal overvåge og beskytte menneskerettighederne samt rådgive regeringen og Folketinget. Men i årenes løb har bl.a. Dansk Folkeparti rettet en skarp kritik mod instituttet for at drive politik frem for forskning.

Senest blev der dog rejst beskyldninger mod Jonas Christoffersen fra en mere uventet kant. Den tidligere mangeårige direktør, Morten Kjærum, angreb Jonas Christoffersen, som i et interview med netavisen Altinget havde argumenteret for, at menneskerettigheder i et vist omfang skal tilpasses befolkningen for at kunne bevare den nødvendige opbakning.

Herhjemme er det især sagen om Levakovic-klanen, der har sat fokus på de danske domstole, Menneskerettighedsdomstolen og mulighederne for at udvise kriminelle udlændinge. Her ses Levakovic's søn Santino (tv) og hans nevø foran Højesteret foran Højesteret torsdag middag d. 12. maj 2016, hvor det blev afgjort, at den kroatiske statsborger Gimi Levakovic undgår at blive udvist. Andre klanmedlemmer er dog udvist. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

Det fik Morten Kjærum til at anklage Christoffersen for at være »juridisk uprofessionel« og for grundlæggende at handle i strid med den opgave, som en menneskerettighedsinstitution bør varetage.

Men Jonas Christoffersen holder på sit. Og han understreger, at bestyrelsen i Institut for Menneskerettigheder allerede ved hans ansættelse for ti år siden, efterspurgte en mere pragmatisk linje, som hele tiden bliver diskuteret og justeret.

»Vi skal have borgerne med os. I et demokrati er det borgerne, der er med til at sætte retningen for samfundsudviklingen. Og så nytter det ikke noget, at vi har et internationalt forankret menneskerettighedsinstitut, som fuldstændig har tabt borgerne. Der må ikke blive for stor afstand mellem det juridiske system og befolkningen. Så knækker det over,« siger Jonas Christoffersen.

Han ser flere faresignaler i vor tid med en svigtende opbakning til den internationale verdensorden og til den måde, vi har bygget vores verden op på omkring f.eks. FN, frihandel, internationalt samarbejde og menneskerettigheder.

»Vi bliver nødt til hele tiden at sørge for, at der er folkelig opbakning til det system. Det skal vi først og fremmest gøre ved at forklare borgerne, hvilke fordele vi har ved at være beskyttet af de internationale menneskerettigheder. Men vi skal også sikre, at der ikke er for stor afstand mellem borgerne og juraen.«

Smidt ud af skolen

Det med jura og menneskerettigheder har nok altid ligget i Jonas Christoffersens DNA. Farfaderen og faderen var begge jurister, og »mangel på kreativitet« gjorde, at Jonas Christoffersen efter gymnasiet og sabbatår søgte ind på jurastudiet. Her blev han optaget af arbejdet med menneskerettigheder.

»Jeg har altid haft en stærk retfærdighedssans,« siger han og fortæller om en temmelig sigende oplevelse fra folkeskolen i barndommens Gentofte.

I hans skole herskede dengang en noget eksperimentel 70er-pædagogik. Og det var absolut ikke noget for den unge Jonas. Det lagde han ikke skjul på.

Jonas Christoffersen har altid haft en stor retfærdighedssans og kæmpet for sine meninger. Han blev smidt ud af skolen i 5. klasse, fordi han gjorde oprør mod lærerens 70er-pædagogik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

»Jeg kunne simpelthen ikke have den løse undervisningsform, og jeg gjorde oprør mod det. Jeg tog nogle – synes jeg selv – berettigede opgør med min lærer. Til sidst blev jeg smidt ud af skolen og sendt over på en anden kommuneskole, hvor de kørte det mere old school

Som man nok vil ane af den historie, er Jonas Christoffersen en mand, som ikke holder sig tilbage, hvis der skal kæmpes for principper. Men kampviljen kommer også til udtryk på skøjtebanen, når han to-tre gange om ugen spiller ishockey for Gentofte.

For ishockey kan noget. Når han træder ind i omklædningsrummet, og der lugter af ammoniak, mand og sved, er der er ingen, der er interesseret i, om man er direktør, fejemand eller SOSU.

»Så handler det kun om hockey. Kan du spille eller ej? Det kan jeg godt lide.«