Dirigenten der gjorde oprør

Nikolaus Harnoncourt er død, 86 år gammel.

Nikolaus Harnoncourt. Foto: Guenter R. Artinger. Fold sammen
Læs mere

Allerede hans fulde navn lød ret så fantastisk: Johann Nikolaus Graf de la Fontaine und d’Harnoncourt-Unverzagt! Musiktalentet var på moderens side ud af det habsburgske dynasti og derfor i familie med mange af Europas kongelige.

Nikolaus Harnoncourt begyndte som studerende på Universität für Musik und darstellende Kunst Wien efter Anden Verdenskrig. Hans hovedinstrument var den dybe cello. Et kendt og elsket instrument. Men han kastede også sin kærlighed på gamben, dengang et halvt ukendt antikvitet fra parykmusikkens storhedstid.

Den færdigguddannede konkurrerede sig ind i Wienerfilharmonikerne i 1952 og spillede der helt frem til 1969. Når man ser tidlige nytårskoncerter fra Wien, kan man ane Harnoncourt blandt de menige medvirkende.

Harnoncourt havde altså erfaring som musiker i et orkester med verdensry og helt igennem traditionelle idealer. Og præcis den baggrund gav ham tidligt et ekstra point hos musikerne selv og gjorde nok hans kommende arbejde lidt nemmere. Den stærkt eventyrlystne dirigent var kommet fra neden og kunne på alle måder sit kram – han var ikke skrivebordsdirigent, men håndværker.

Resultatet af hans brændende engagement i den ældre musik førte allerede i 1953 til dannelsen af Concentus Musicus Wien. Orkestret var et af verdens første, der satte sig ind i vilkårene på eksempelvis Bachs og Händels tid. Eksperimenterne med de gamle komponisters egne instrumenter fik kolossal succes og har i dag bredt sig til hele verden. Selv et moderne symfoniorkester spiller i dag »Messias« med historisk bevidsthed. Nikolaus Harnoncourt lagde i den forstand grunden til en vigtig brik i vore dages musikkultur.

Så han byttede snart sine opgaver i Wienerfilharmonikerne ud med et arbejde som dirigent på fuld tid. Han har de seneste fire årtier været regnet som en af verdens største i faget og fik i 1993 den danske Sonnings Musikpris for sin indsats.

Og han udvidede hurtigt sit arbejde med det historisk bevidste til wienerklassisk og romantisk musik. Sejrene med Monteverdis operaer og Bachs passioner fik selskab af Mozarts komedier, Beethovens symfonier og endda musik af for eksempel Bruckner og Gershwin. Hans opsætning af Mozarts dejlige »Don Juan« ved Salzburg Festspillene i 2002 blev også operastjernen Anna Netrebkos gennembrud på verdensplan.

Nikolaus Harnoncourt var hele sit liv kendt som en hædersmand og dybt engageret musiker. Han kunne det ene sekund have blikke som en østerlandsk vismands og det næste som en vildmands. Indspilningerne er talløse og har høstet nogle af branchens mest velfortjente priser.

Da hans wienerorkester fejrede hans 86 års fødselsdagskoncert i december sidste år, var aftenens program ledsaget af et håndskrevet brev. Han havde ikke længere kræfterne og måtte aflyse alle aftaler, stod der. En stilfuld afsked fra en evigt uforudsigelig herre.