Diplomat og chefredaktør

Alene rækken af Bo Lidegaards historiske værker kalder på respekt. Desuden har han været embedsmand, diplomat og chefredaktør. 23. januar bliver han 60 år.

Forfatter dr.phil. Bo Lidegaard - hans nok mest kendte bøger er hans Jens Otto Krag-biografi fra 2002 og hans bog om de danske jøders flugt til Sverige i 1943, »Landsmænd« fra 2013, der er oversat og udkommet i 12 lande. Foto: Ritzau Fold sammen
Læs mere

Tidligere ansvarshavende chefredaktør på Politiken, fhv. ambassadør og departementsråd, historikeren og forfatteren, dr.phil. Bo Lidegaard bliver 60 år 23. januar.

Bo Lidegaard har allerede haft en imponerende karriere som akademiker, embedsmand, diplomat, forfatter og chefredaktør. Et forløb der nok kunne have taget både pusten og pippet fra de fleste.

Han blev født i Grønland, i Godthåb, der i dag hedder Nuuk. Hans forældre var højskolelæreren og forfatter Mads Lidegaard og journalist og forfatter Else Lidegaard og han er bror til tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R), til professor, dr.med. Øjvind Lidegaard og biolog Kresten Lidegaard.

1976 blev Bo Lidegaard student fra Gentofte Statsskole og han blev 1984 cand.phil. i historie fra Københavns Universitet. 1997 blev han dr.phil. på en disputats om Henrik Kauffmann; disputatsen blev udgivet med titlen »I kongens navn – Henrik Kauffmann i dansk diplomati 1919-1958«, der undersøgte hvorfor den danske gesandt i Washington under Anden Verdenskrig på eget initiativ gav amerikanerne lov til at oprette flybaser i Grønland.

Fra 1984 arbejdede Bo Lidegaard i Udenrigsministeriet, hvor han indtil 2005 blev både departementsråd og ambassadør. Herefter kom han til Statsministeriet, indtil han 26. april 2011 blev hentet ind som ansvarshavende chefredaktør på Politiken efter Tøger Seidenfadens død. Han blev 2016 afløst af Christian Jensen, der kom fra en stilling som chefredaktør på Information.

Da Lidegaard var chefredaktør på Politiken opstod sidst på året 2013 en endnu ikke afgjort diskussion om, hvorvidt Bo Lidegaards fortid som »civil« ansat toprådgiver i Statsministeriet var en belastning for ham – og Politiken. Striden opstod, da det kom frem, at Bo Lidegaard som embedsmand angiveligt havde frarådet daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen at tage det møde, som 11 ambassadører fra muslimske lande krævede at få.

Et møde som Politiken siden, også da Lidegaard var redaktør, bebrejdede Fogh, at han ikke tog. Afvisningen af ambassadørerne fra de muslimske lande fik Washington til i årene efter at nære mistillid til det danske statsministeriums evne til at håndtere sagen om Muhammed-tegningerne.

Desuden offentliggjorde Wikileaks i december 2010 en hemmeligstemplet amerikansk indberetning fra den daværende amerikanske ambassadør i Danmark, James P. Cain. Af indberetningen, der var fra slutningen af september 2010, fremgik det, at Bo Lidegaard anbefalede den amerikanske ambassadør at henvende sig direkte – og hemmeligt – til Jyllands-Postens chefredaktion med den amerikanske regerings ønske om, at avisen ikke genoptrykte tegningerne i anledning af femårsdagen 30. september 2010.

»Det vil ikke skade,« lød det fra Lidegaard.

Bo Lidegaard har udover historien om gesandt Kauffmann udgivet imponerende ti bøger, fortrinsvis om Danmarks nyere historie, der kalder på respekt. De nok mest kendte er hans Jens Otto Krag-biografi fra 2002 og hans bog om de danske jøders flugt til Sverige i 1943, »Landsmænd« fra 2013, der er oversat og udkommet i 12 lande.

Bo Lidegaard er ridder af 1. grad af dannebrogsordenen.