Dine hverdagslyde kan også være kunst

Dødsfald. Hun skabte Danmarks første stykke elektronmusik og har i den senere tid stået som avantgardens »godmother« - også internationalt. Else Marie Pade blev 91 år.

Else Marie Pade kunne skabe elektronisk musik helt fra bunden. Foto: Jan Jørgensen Fold sammen
Læs mere

Hun måtte gå så grueligt meget igennem - men hendes værker blev kun smukkere for hver gang.

Else Marie Pade havde talrige infektioner som barn og var isoleret i lange perioder. Lydene ude fra verden fandt vej til sygesengen og blev til billeder i hendes sind.

Moderen satte hende i gang med klaverspillet og fik hende optaget på Folkemusikskolen i hjembyen Aarhus. Else Marie Pade opdagede også den nymodens jazz i 1936 og blev pianist i orkestret The Blue Star Band. Bekendte så talentets store muligheder og anbefalede hende til byens mest kendte klaverlærer, Karin Brieg.

Læreren var aktiv i modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig og fik Else Marie med. Eleven lod sig træne i våbenbrug og var med i planlægningen af en sabotage mod det århusianske telefonnet.

Gestapo optrævlede kvindegruppen i september 1944, forhørte Else Marie Pade under tortur og sendte hende siden til Frøslevlejren. Hun udstod de hårde vilkår i Sønderjylland med musik og besluttede sig for en egentlig uddannelse i faget.

Lidelserne havde gjort hendes fingre ubrugelige til klaverspil i større omfang. Så hun begyndte i stedet en uddannelse til komponist. Dansk musikhistorie blev en anden fra den dag.

Da hun i 1952 hørte en radioudsendelse med værker af Pierre Schaeffer, blev hun nærmest væltet omkuld. Den franske ingeniør dyrkede en helt ny slags musik.

Han optog lyde fra hverdagen og spillede dem baglæns eller satte dem sammen på nye måder. Genren gik under betegnelsen »konkret musik«. Og den blev afgørende for Else Marie Pade.

For alle lydbillederne fra hendes sygeseng mange år før vendte tilbage. Hun forstod altså Schaeffers hensigter bedre end de fleste. Hun satte sig grundigt ind i de tekniske aspekter og skabte en lang række værker ed samme fremgangsmåde.

»En dag i 1953 stod jeg på Dyrehavsbakken og lyttede til hele det lydunivers, der omgiver mig der,« har hun fortalt. »Og jeg fik den idé, at netop det lydunivers kunne omsættes til konkret musik.«

Resultatet var »En dag på Dyrehavsbakken« og blev brugt til en reportage i DR.

»Symphonie magnétophnique« blev en art collage af lyde fra en københavnsk hverdag og vakte stor opærksomhed. Og da hun i 1958 havde kreeret hovedværket »Syv cirkler«, var ingen længere i tvivl: Else Marie Pade kunne ikke »kun« bruge en mikrofon, men også skabe elektronisk musik helt fra bunden. Hun var altså begyndt med konkret musik og endte som en mester i abstrakt musik - til stor inspiration for mere kendte navne som Karlheinz Stockhausen med flere.

Else Marie Pade virkede glemt den næste tid, men fik en genfødsel efter år 2000.

Unge navne fra både indland og udland indså hendes indflydelse på musikken af i dag. Hun blev prist for musikkens vægtløst drømmende karakter og for sin sanselighed i et ellers så mekanistisk miljø.

Hun blev en helteskikkelse og kultfigur. »Vores allesammens bedstemor«, som elektronkomponisten Thomas Knak kaldte hende.