»Det er mig, der er chefen her.«

Ulrik Wilbek er en vinder. En succes. Men presset for at levere det næste topresultat, gjorde ham mere og mere nervøs. »Kun en førsteplads var godt nok.«

Venstres Ulrik Wilbek orienterede kort før klokken 03 natten til onsdag at han bliver ny borgmester i Viborg efter valgnatten på Viborg Rådhus efter Regions- og Kommunalvalget 2017, tirsdag d. 21. november 2017.. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg hader håndbold.«

Ulrik Wilbek var kategorisk og kulsort i den sms, han sendte til en god ven. Dengang i sommeren 2012 befandt han sig i et dybt, mørkt hul. Det danske herrelandshold i håndbold havde lige tabt kvartfinalen til undertippede Sverige, og dér på sidelinjen stod Ulrik Wilbek med ansvaret. Med skammen.

Men Ulrik Wilbek er ikke Ulrik Wilbek, hvis det ikke lykkes ham at finde en vej ud af mørket. Finde ny motivation, lægge strategi, vende nederlag til sejr. Den slags skriver han bøger og holder foredag om.

Som sagt så gjort. 13. april fylder Ulrik Wilbek 60 år, er borgmester for Venstre i Viborg og kan se tilbage på en glorværdig karriere som den mest vindende danske håndboldlandstræner nogensinde.

Men håndboldtræner bliver han aldrig igen. »Jeg er mæt af det,« fortalte han således Alt for damerne i 2014.

Ulrik Wilbek, borgmester (V) i Viborg

»Kun en førsteplads var godt nok«


»De sidste år med landsholdet oplevede jeg også, at jeg var meget mere nervøs. Vi havde vundet alt, så forventningerne var enorme. Kun en førsteplads var godt nok. Det påvirkede også min beslutning om at stoppe, mens jeg var på toppen i stedet for at blive og måske blive syg,« fortalte Wilbek.

For de fleste vil en borgmesterpost ikke være at regne for et skånsomt job, som man kan bestride, hvis ens tidligere stilling har været for krævende. Men enhver, der har fulgt Ulrik Wilbeks dramatiske mimik, højrøde ansigtskulør og gummibold-hoppende krop i verdens sportshaller vil vide, at dét at være håndboldtræner kræver en usædvanlig stærk psyke og ditto krop.

Har lært at skelne mellem venner og »venner«

 

Ulrik Wilbek lærte tidligt livet i topidræt at kende. Forældrene var landsholdsspillere i henholdsvis håndbold og basketball, og selv var han som ung på atletiklandsholdet. Men det blev som håndboldtræner, han slog igennem, først med det succesrige kvindelandshold, dernæst med herrelandsholdet, der før Wilbek aldrig havde vundet en slutrunde. Som træner blev han kendt - eller berygtet - for sit rotationsprincip, der skulle sikre friske spillere gennem en lang turnering.

Fra 2012 til 2016 var Ulrik Wilbek sportschef i Dansk Håndbold Forbund, og også i denne position fik han brug for sit talent for at komme igen. Det skete paradoksalt nok, efter at Danmarks herrelandshold havde triumferet med OL-guld i Rio de Janeiro. Ulrik Wilbek trak sig med øjeblikkelig virkning, da det kom frem, at han angiveligt havde holdt hemmelige møder under slutrunden med udvalgte landsholdsspillere med den hensigt at få daværende landstræner Gudmundur Gudmundsson fyret.

Selv om Wilbek trak sig efter de anonyme anklager, har han i et interview med DR udtalt, at sagen lærte ham at skelne mellem venner og »venner«.

»Mit job som chef er, at det er mig, der tager tæskene, hvis de kommer. Og det har jeg skullet gøre i denne sag. Det har været ubehageligt, og jeg synes, at det har været uretfærdigt. Men sådan er det, og jeg skal ikke give sorteper videre til nogen: Det er mig, der er chefen her.«