Den usandsynlige socialist

Bernie Sanders var ukendt for de fleste, indtil han pludselig fik succes som demokratisk præsidentkandidat mod Hillary Clinton.

Bernie Sanders med den karakteristisk strittende pegefinger, opnåede at blive tiljublet som en rockstjerne. Arkivfoto: Molly Riley/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Socialister i amerikansk toppolitik er omtrent lige så sjældne, som svaler i december er det i Danmark. Bernie Sanders, senator fra staten Vermont og tidligere kandidat til at blive Demokraternes bud på USAs næste præsident, er amerikansk politiks decembersvale.

Nu 75-årige Sanders beskriver sig selv som »demokratisk socialist«, og alene at bruge ordet »socialisme« til at beskrive sit eget politiske standpunkt er recepten på et garanteret politisk selvmord i USA.

Men det har det ikke været for Bernie Sanders, der på en dagsorden om sundhedsforsikring til alle, højere mindsteløn, gratis videregående uddannelse og højere beskatning af de rigeste opnåede betydelig succes i sit forsøg på at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Forandrede det politiske landskab

Når amerikanerne til november skal vælge USAs næste præsident, står Sanders som bekendt ikke på stemmesedlen, men i det år, han kæmpede mod Hillary Clinton, forandrede han det politiske landskab i USA.

Den New York-fødte Sanders var ellers ikke spået nogen chance mod det politiske etablissements foretrukne kandidat. For nok har Sanders været en meget populær senator for Vermont siden 2007 (valgt ind i 2006, red.) og inden da både medlem af Repræsentanternes Hus i 16 år og borgmes­ter i Vermonts hovedby, Burlington, i otte år – men netop hans politiske standpunkter bliver anset for at være alt for esoteriske til at møde bred appel.

I et land, hvor drømmen om rigdom og berømmelse ligger dybt indlejret i folkesjælen, er Sanders’ kamp mod social og økonomisk ulighed ikke just en politisk vindersag.

Men noget forandrede sig, og hvad enten det skyldtes kandidaten eller en grundlæggende forandring i vælgerkorpset, slog Sanders’ sprudlende forsvar for USAs skrantende middelklasse an.

Begrænset indflydelse

Særligt de unge »felt the Bern«, og når professorale Sanders med de krøllede jakkesæt og det uglede hår med sin karakterisk strittende pegefinger udpegede storkapitalen og det politiske parnas i Washington som skurkene, blev han tiljublet som en anden rockstjerne.

Revolutionen mistede dog pusten, Clinton vandt nomineringen, og selv om Sanders har svoret at fortsætte sin kamp, tilsiger både hans alder og det faktum, at han faktisk ikke engang er medlem af det Demokratiske Parti, at hans politiske indflydelse i de kommende år vil blive begrænset.

Men for et øjeblik fløj svalen.