Den sure humorist

60 år Tekst­forfatteren, skuespilleren og entertaineren Flemming Jensen er ikke så flink, som han har været.

Flemming Jensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Flemming Jensen er ikke den samme søde Flemming Jensen, som han var engang. Jo, det vil sige, han er stadig sit eget lune og fremkommeligt smilende jeg. I hvert fald udenpå. Men med tiden er der sket noget med den venlige mand. Knap så befippet. Knap så meget den tryghedskabende, sjove mand med den pædagogiske jovialitet. Han er blevet skrappere. Han har skærpet satiren og hævet stemmen i samfundsdebatten. Stadig elskværdig, men på en mere uelskværdig facon.

Det begyndte for alvor med omskrivningen af anti-krigsmusicalen »Let’s Kick Ass!« på Nørrebros Teater, hvor Jensen fyrede en bredside af mod regeringen Fogh-Rasmussens Irak-politik. Bang! Det fortsatte med »Dronningen af Malmø« – nu var det de danske immigrationslove, Jensen langede ud efter. Bang, Bang! Og så var den vrede mand pludselig at finde på Det Kongelige Teater med »Spindelvæv”«, hvor han bryggede videre på den figur, han havde spillet i den engelske succeskomedie »Spindoctor«. Nu gjaldt det konspirationsteorier om det forlorne spil bag kulisserne i dansk politik, og Jensen gav sig selv ubegrænset taletid på scenen. Bang, bang, bang!

Anmeldelserne var ikke så nådige ved sidstnævnte forestilling, hvilket fik Jensen til at svare igen. Også på det punkt har han behov for at sige fra. Det gjorde han også over for Det Kongelige Teater, hvor han i år skulle have iscenesat teatrets første sommerrevy, men gik som instruktør og hovedleverandør af tekster efter intern uenighed.

Før var han mest kendt som den trivelige og gemytlige humorist – lige meget hjemme som poetisk klovn i »Østergaard og Jensens Store Hundeshow« som i finurlige tomands-spex med legekammeraten Jesper Klein. I populære underholdningsprogrammer på TV – ikke mindst lørdagsserien »Jensen Tonajt« – som i Nissebanden-julekalenderne. Og så har han – naturligvis – udfoldet sit blide og småsludrende vanvid i en lang række revyer. I Mogenstrup, hvor han i flere år var fast indslag og tekstforfatter, men senere også i Hjørring, Helsingør og Tivoli.

Det var også i revyen, Rottefælden i Svendborg nærmere bestemt, at tysklærer Jensen fik sit store gennembrud som skuespiller i 1979. Og nogenlunde samtidig fik også TVs B&U-afdeling øje på den skægge mand, der optrådte som figuren Dr. Femmer. Siden avancerede han også til »rigtige« teaterroller, herunder i væsentlige opgaver i »Harvey« på turné og i farcer på Amager Scenen.

Skrivemaskinen har gennem årene klapret flittigt hos Jensen, der udover de mange scenetekster har begået en række novellesamlinger samt romanerne »Ímaqa«, der foregår i hans elskede Grønland, samt »Den skyldiges uskyld«. Og netop udkommet er »Bankrøver Blues«, der er en romanversion af materialet fra »Spindelvæv«.

Politisk naiv og skråsikker eller klarsynet revser? Harmløs er der i hvert fald ingen, som længere kan kalde Flemming Jensen. Han har tilladt sig at kaste en del af den sikre popularitet overbord for at sige, hvad han mener.