Den sidste cowboy fylder 60

Bruce Willis har som få filmstjerner taget opture og nedture i løbet af sin karriere, men et par af hans karakterer er blevet ikoner i amerikansk film. 19. marts fylder han 60 år.

Bruce Willis.   Foto: Carlo Allegri Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Yippee-ki-yay, motherfucker!«

En af de mest kendte replikker fra den nyere filmhistorie bliver afleveret af Bruce Willis i action-filmen »Die Hard« fra 1988. Her spiller han politimanden John McClane, der ufrivilligt bliver en del af et gidseldrama i en skyskraber i Los Angeles, og modvilligt påtager sig rollen som frelsende engel, der afliver gidseltagere med alle forhåndenværende midler.

På et tidspunkt i »Die Hard«s handling, da overskurken Hans Gruber stadig sidder med de bedste kort, håner han McClane (de taler sammen via walkie-talkie) med ordene »I amerikanere er nogle cowboys«. En håndfuld døde gidseltagere senere er Hans Gruber knap så selvsikker, da han hvisler til McClane: »Tror du virkelig, at du har en chance mod os?« John McClane svarer med cowboy-salutten: »Yippee-ki-yay, motherfucker!«

Undertegnede så denne film og denne scene i en tætpakket biograf i Pakistans største by, Karachi, og kan garantere, at jeg aldrig har set en replik vække så stor begejstring. Spontane klapsalver, hujen og piften overdøvede de følgende scener. Og det i et muslimsk land, hvor befolkningen ellers har et højst ambivalent forhold til USA og amerikansk kultur.

I mine øjne er det et vidnesbyrd om Bruce Willis universelle karisma, at han kan »sælge« en amerikansk cowboy-attitude på tværs af kulturelle grænser, og denne karisma har solgt talrige film, der ellers ikke fortjente stor opmærksomhed.

Ovennævnte »Die Hard« – den første af i alt fem i serien – var gennembrudsrollen, men en del danskere vil formentlig også kunne huske Bruce Willis i TV-serien »De heldige helte«, hvor han spillede en overmåde rapkæftet privatdetektiv, som undertegnede dog fandt mere irriterende end charmerende.

Det var utænkeligt, at »Die Hard«s world wide-succes ikke skulle følges op, og »Die Hard 2« kom allerede i 1990, og var en omhyggelig gentagelse af alle de effektive greb fra etteren.

Derefter fulgte de første af flere tilbagevendende flops som har præget Willis’ karriere. Tom Wolfe-filmatiseringen »Forfængelighedens bål« antændte ikke publikums fantasi og Willis selvskrevne eventyrfilm »Hudson Hawk – mestertyven« faldt tungt til jorden.

Det var derfor tæt på at være et mini-comeback for skuespilleren, da Quentin Tarantino castede ham i sin banebrydende gangsterfilm »Pulp Fiction«. Denne films avancerede, labyrintiske fortælleform og humor var med til at give Bruce Willis en ny kunstnerisk troværdighed, som han blandt andet udnyttede i science fiction-filmen »Twelve Monkeys«, hvis sofistikerede tidsrejse-plot er lidt af en panderynker.

Bruce Willis har siden brugt sit talent i både kunstneriske film som »Moonrise Kingdom«, komedier som »Ni fod under« og gysere som »Den sjette sans«, men dette er kontrapunktiske undtagelser i en karriere, der fortsat er solidt forankret i action/politi-genren.