Den seje, generte frontkæmper

Alice Vestergaard har altid kunnet selv uden at gøre så meget væsen af sig – med fuld integritet på chefposter og i parløbet med Uffe Ellemann-Jensen.

Foto: Liselotte Sabroe. Alice Vestergaard har altid kunnet selv uden at gøre så meget væsen af sig – med fuld integritet på chefposter og i parløbet med Uffe Ellemann-Jensen.
Læs mere
Fold sammen

Årene flyver forbi, må et ærværdigt og energisk gestikulerende ægtepar konstatere på den traditionelle morgengåtur i Charlottenlund Slotspark. Det er Alice og Uffe alene - indtil for en måned siden var også deres elskede borderterrier Oscar med.

»Men den er desværre død nu, kort før den blev 16. Så længe fik vi lov at beholde den som familiens midtpunkt - og dét var så vores sidste hund,« siger Alice Vestergaard, der ikke ønsker sig en ny til 80 års dagen i morgen.

Hun har gjort det godt i sit journalistliv, ikke ført sig frem, men hentet frem til chefposter. Ikke fordi hun var gift med landets udenrigsminister, men på trods af at hun var Uffe Ellemann-Jensens ægtefælle. Med integriteten som særkende.

Den vendsysselske gårdmandsdatter havde i 50erne et stille liv i Hjørring med lokaljournalistik på Vendsyssel Tidende, hvor hun gjorde sit navn kendt i det nordjyske. En ti år ældre og rutineret navnefælle på konkurrenten i Aalborg brød sig ikke om sammenfaldet, men fik reaktionen: »Jeg er født med efternavnet, du har giftet dig til dit,« og så var den sag sat på plads.

Radioavischefen Niels Grunnet mente, at der nok måtte en dame ind i hans stald – det lå i tiden - og fiskede hende over til Radiohuset. Men ikke til mikrofonen. Den var for mænd.

Den 24. november 1960 manglede man en nyhedsoplæser til den sene 23-udsendelse. Den med de færreste lyttere, så hun fik chancen. Det kunne der vist ikke ske noget ved?

Læserbreve og lederartikler udeblev ikke. Kan man bruge en kvinde på dén post – og så med jysk dialekt?

Barrieren var brudt. Og det gentog sig fem år senere, da Alice Vestergaard kom med til premieren på TV-Avisen, hvor hun tog sig af sociale spørgsmål, haute couture og Kongehuset. Og senere blev den første kvindelige nyhedsvært, klassisk klædt, altid i stilethæle og lidt genert.

Igen kom kritikken. Kan man stole på en kvinde som nyhedsoplæser?

Det rørte hende ikke, men det gjorde noget andet. I 1970 fik hun Berlingske Aftenavis’ økonomiske ekspert, Uffe Ellemann-Jensen, som kollega under oplæring, en munter og rar fyr med overskæg. Det blev glødende kærlighed og året efter til ægteskab. Med holdbarhed.

Uafhængig af hans politiske karriere, bl.a. i 11 år som udenrigsminister (V), fortsatte hun sit eget løb. I tre år var hun chefredaktør for det da Berlingske-ejede Søndags BT, hvis oplag hun piftede op, indtil TV 2-æraen begyndte.

Jørgen Schleimann og Ulla Terkelsen shanghajede hende til at lede den kommende kanals redaktion i København. En uforglemmelig pionertid, erindrer hun, med kreativt anarki, nul faggrænser, voldsom entusiasme og energi næsten døgnet rundt

Hun ærgrede sig over Politikens overskrift »Ministerfrue ny TV2 chef.« Der blev spurgt: Kunne Uffes kone holde den politiske balance? Med faglighed og ydmyghed og en dosis skrapmutter stod hun distancen. Samtidig med at hun på hjemmefronten i sit wonderland i enderækkehuset på Sundvænget i Hellerup sørgede for nystrøgne skjorter til gemalen og fik familielivet til at fungere med de fire børn. Og – som hun blev kendt for - kunne holde ham lidt nede, når det trængtes, og det modsatte, når han havde behov for støtte.

Den seneste uge har ægtefællerne i anledning af den runde dag været på visit hos deres børn Claus, Karen, Helene og Jakob med flyveture til Provence og Anholt.

På selve dagen vil de to evigt forelskede være alene hjemme og dele hinandens tanker, som de har gjort i næsten fem årtier.