Den praktiske prins

Prins Richard sagde pænt nej tak til at blive prins af Danmark og valgte den tyske natur i stedet. 29. oktober fylder han 80 år.

Prins Richard foran Berleburgs stalde. Arkivfoto: Jan Jørgsensen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da den i Danmark aldeles ukendte unge mand fra en af Tysklands ældste adelsslægter, Richard Casimir Karl August Konstantin til Sayn-Wittgenstein-Berleburg, i 1968 giftede sig med den danske prinsesse Benedikte, fulgte der et tilbud med om at blive prins af Danmark.

Men det sagde han nej tak til, og så flyttede han med sin brud til Schloss Berleburg nær Kassel i delstaten Nordrhein-Westphalen, hvor der var rigeligt med praktisk arbejde at udføre.

Til slottet hørte 15.000 hektar skov, og den forstuddannede prins var dybt engageret i driften. Ikke så meget inde på regnskabskontoret som ude i den vilde natur, hvor han iført gummistøvler og dertil hørende praktisk kluns helst tilbragte dagene.Og sådan har det været lige siden. 29. oktober fylder prins Richard 80, og han har forlængst ladet ejendomsretten til Tysklands femtestørste skovareal gå videre til sønnen, prins Gustav. Ingen kan imidlertid være i tvivl om, at fødselaren stadig er et friluftsmenneske, der trives bedst i naturen fjernt fra de bonede gulve og den fornemme hofetikette.

Som tiårig mistede han sin far, der var officer i den tyske hær på østfronten, og efter krigen tog hans svenskfødte mor, fyrstinde Margareta, ham og hans tre søskende med til Sverige. Her voksede han op, og efter studentereksamen fra Sigtunaskolen i nærheden af Stockholm studerede han jura og skovbrug.

Ved et kongeligt bryllup i Amsterdam i 1966 fik han øje på den mellemste af de tre danske prinsesser. Sympatien var gensidig, og selv om der var løftede øjenbryn over en tysk adelsmand i det danske kongehus blot en snes år efter besættelsen, fik de to hinanden et par år senere.

Han var et populært valg. Ikke mindst for den del af pressen, som lever af det royale stof. For den iltre prins har gennem årene været leveringsdygtig med bramfri bemærkninger af den art, som er velegnet til at skabe overskrifter, men ikke just er uproblematiske i en politisk sammenhæng. »Et æsel« kaldte han således forbundskansler Helmut Kohl.

For godt ti år siden var prins Richard alvorligt ramt af hudkræft, og kort efter fik han tillige en ondartet knude i det ene lår. Men sygdommen blev overvundet, og prinsen kunne atter gå i sine vidtstrakte skove blandt vildsvin og kronhjorte.

Han har desuden været meget engageret i at genskabe en bestand af bisoner i Tyskland, hvor den sidste vilde bison blev skudt i 1755.