Vor blomstrende danske kulturverden rummer også inspiratorer, der ikke bjæffer ved enhver lejlighed, men kommer med stilfærdige, dog skarpe vuf. En sådan er forfatteren og skribenten magister Niels Houkjær, der efter en rum periode som redaktør på Berlingske nu anmelder litteratur her, laver radioarbejde på P1 o.m.a – og i morgen fylder 70 år.

Hans baggrund er ret speciel. I præstesønnens drengeår i Hobro stod hans hu til natur og bøger. Byens nye gymnasium stimulerede ikke just, så han meldte sig som 17-årig på skovskolen i Nødebo, nu skulle naturen have sit, og praktiserede med økse og sav på lutter herresæder – dét satte spor.

Efter et år som vordende skovfoged på Gisselfeld brød trangen til læsning frem. Eksamen fra Statens Studenterkursus gav adgang til KU, hvor han som 33-årig blev mag.art. i nordisk litteratur.

»Her skete noget for mig skelsættende. Jeg udbød et nyt emne for de studerende, Økologisk Humanisme. Det var langt forud for sin tid, gav fulde auditorer og udløste 30-40 specialer.«

Og så tog karrieren fart. Den litterære skovmand blev kulturredaktør på Kristeligt Dagblad, drog til Pilestræde og var i 16 år på skiftende positioner Berlingskes trendsættende kultur-, feature- og kronikredaktør – og fængende i sine klummer.

Som freelancer udlever Houkjær nu sin inderste interesse for skov, landskab og jagt og har udgivet to succeser på Gyldendal, »Det er Danmark« og i sjette oplæg »De danske øer«, hvor han lunt beretter om »økuller«.

En anden lidenskab er tyrefægtning: »Når man bl.a. gennem litteraturen lærer om hele machokulturens regelsæt, er det, som Hemingway beretter, ikke et drama, men en tragedie i arenaen.«

Niels Houkjær boltrer sig i de store herresæders historie, især Gavnøs. Han bor i det gamle graverhus i Vejlø, ejet af Gavnø, to af hans børn bor også på grevskabets ejendomme, han leverer hjemmeavlet honning til gårdbutikken og er hyppig guide for lukkede selskaber.

Labradoren Tjasse sørger for at holde litteraten adræt ved at lokke udenfor og undgå hjemmets største trussel: Sofaen – den er det farligste rovdyr, fordi det altid kommer bagfra, som han siger.

Niels Houkjær på en af sine halvårlige ture til tyrefægtningens Spanien – her på en farm nær Madrid, hvor kamptyre opdrættes. (Privatfoto)