Den fødte anfører

60 år Per Røntved var i 1970erne en af de største spillere i tysk fodbold og som krumtap på det danske landshold.

Anfører Per Røntved jubler efter at han har bragt Danmark foran 1-0 mod Italien. Året er 1981 og Danmark vandt kampen 3-1. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bent. K. Rasmussen

»Bortset fra Beckenbauer kender jeg ingen, der kan spille en så effektiv og elegant libero som Røntved. Denne Per er i verdensklasse.«

Vi er tilbage i sommeren 1976; ordene kommer fra Werder Bremens cheftræner Otto Rehhagel, og så er niveauet slået fast. Røntved var en af de stærkeste forsvarsspillere i den bedste tyske liga, og nu gik man bare og ventede på, at han skulle afløse Franz Beckenbauer i Bayern München. Større kunne det ikke blive. Men sådan kom det nu ikke til at gå, og et par år senere og efter syv sæsoner og næsten 200 kampe i den nordtyske storklub var han på vej tilbage i dansk fodbold, hvor det meget overraskende var Randers Freja fra bunden af den næstbedste række, som fik glæde af den suveræne landsholdsanfører.

På det tidspunkt havde de fleste næsten glemt, hvordan eventyret om Brønshøj-drengen fra Utterslev Mose i sin tid var begyndt, for det virkede som om, han havde været med i første række altid. Han har kommet på sin klubs førstehold allerede som 18-årig, og på A-landsholdet havde han fået debut i 1970. Han var dengang en målfarlig venstre wing. Nød tvang imidlertid hans klubhold til at rykke ham fra angrebet tilbage på banen, og det var heldigt for karrieren. Fra sin position i det centrale midterforsvar kunne han bruge alle sine forcer. På den plads var han nemlig noget nær det fuldkomne som spiller: fysisk stærk, hurtig og kompromisløs og med et fremragende hovedspil.

Det var også som forsvarsspiller, han optrådte på landsholdet ved OL i München. Tyskerne fik øje på både ham og en vis Allan Simonsen ved den lejlighed, og så er resten den velkendte fodboldhistorie om nogle boldbegavede knægte, der rejste ud i verden og blev feterede stjerner.

Vindermentalitet
I Bremen mødte Per Røntved for første gang en ukendt hård nitte ved navn Sepp Piontek. Det viste sig imidlertid, at de to så ens på mange ting, og først og fremmest havde de den samme ukuelige vindermentalitet. Da Danmark adskillige år senere stod og skulle have en ny landstræner, var der i Røntveds sind ingen tvivl. Piontek var manden, han ville anbefale, og han nåede også at være med, da den gyldne periode under Piontek begyndte omkring 1980. Sin sidste kamp spillede han i november 1982. Han fejrede jubilæum med 75 kampe, og det var ny dansk landskampsrekord. Derefter var han på et kort ophold i amerikansk fodbold, for lægerne havde anbefalet ham en langsom afvikling af karrieren.

Pludselig som lyn fra en klar himmel blev den veltrænede fodboldspiller ramt af en hjerneblødning i sommeren 1984. Han blev delvis lam i venstre side, men takket være hans stædige sind og hans formidable fysik blev skaden i nogen grad begrænset, og han har siden hen endog kunnet påtage sig lettere fodboldtræning for diverse seriehold og som teknisk rådgiver for fodboldforbundet i Swaziland.

Per Røntved modtog i 1986 Kinnarps-prisen på 100.000 kroner som anerkendelse for den store indsats, han gennem årene har udført for dansk fodbold.