Den diabolske crooner runder skarpt hjørne

Jimmy Jørgensen startede som rocksanger, men er efterhånden nærmest blevet synonym med teaterkoncerter. 11. juli fylder han 50 år.

Skuespiller og musiker Jimmy Jørgensen. Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Teaterkoncerten havde ikke været det samme uden Jimmy Jørgensen. Har han ikke næsten været med i dem alle sammen? Sådan føles det i hvert fald. Syngende med hovedet nedad i en trapez, øverst på en faretruende høj stak kufferter eller hvad teatret nu ellers har budt ham gennem årene. Altid lige professionelt skridsikker i det, han bliver sat til med sin stærke, rockprægede vokal med det store register. Og med det, som det hele handler om: evnen til at lægge følelser i musikken. Faktisk var han med i den allerførste teaterkoncert, dengang Nikolaj Cederholm lancerede sit alternativ til musicalen, »Gasolin – en teaterkoncert« i 1994. En nærmest mytologisk forestilling, som Jimmy Jørgensen endnu en gang skal være med til at give fornyet musikalsk liv, når en stor del af holdet genforenes 20 år efter på Aveny-T og siden Aarhus Teater med premiere til september.

Jo, Jimmy Jørgensen er uløseligt forbundet med genren – den MTV-inspirerede, billedrige og musikalske nyfortolkning af gammelkendte sange på teatret. Eller er det omvendt? I sidste sæson gjaldt det Kim Larsen, sæsonen inden Thomas Helmig i Holstebro og på Bellevue. Læg dertil et par ombæringer Beatles med »Come Together« på Østre Gasværk Teater og »Hey Jude« i Forum. For bare at nævne noget. Men han har også medvirket i regulære musicals, bl.a. i »Jesus Christ Superstar« på Østre Gasværk Teater.

Hans karakteristiske sceneydre – det skaldede hoved, de lysende øjne, det diabolske smil med de spidse tænder – giver ham den udstråling, som er så nødvendig at have på scenen. Den let farlige tilstedeværelse får han rigelig brug for, når han slutter den kommende sæson af med mere musik, denne gang af Tom Waits, når han til foråret vender tilbage til sin fandenfigur, en yndlingsrolle, i Robert Wilson-musikforestillingen »The Black Rider« på Betty Nansen Teatret under Kathrine Wiedemanns instruktion.

Vejen til teatret gik naturligvis gennem musikken, hvortil den autodidakte sanger fra gruppen Hotel Hunger blev hentet ind. Bandet, der var vokset ud af den københavnske punkscene, opnåede succes som ørevenligt og uhøjtideligt rockorkester op gennem 1980erne og 1990erne, bl.a. med hittet »Sitting In a Room«.

Hotel Hunger udsendte ni album med Jimmy Jørgensen i den vokale front og opnåede endda at få en amerikansk pladekontrakt. I mange år blandede han rollen som forsanger i bandet med sine mange teateropgaver, der mere og mere tog over. De seneste to album, han har udsendt, har været soloalbum. Senest det stilfærdigt croonende »A Face In the Crowd« i 2011 med både covers og egne sange. Berlingskes Jeppe Krogsgaard Christensen kaldte det »et fint og stemningsfuldt album.« Ind imellem har Jørgensen så også lige sunget kæmpehittet og kærlighedsduetten »Vent på mig« med Peter Frödin i 2001. Den er fortsat en af de mest spillede sange på dansk radio nogensinde.