Den dansende iscenesætter

Thomas Bendixen er en af dansk teaters mest benyttede instruktører med særligt hul igennem til den klassiske komedie. 5. august fylder han 50 år.

Foto: Bjarne Stæhr Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man vil vide, hvad Thomas Bendixen kan som iscenesætter, behøver man blot slå vejen rundt om Grønnegårds Teatret og Designmuseum Danmarks smukke gårdhave. Her spiller man frem til 20. august Ludvig Holbergs elskede komedie »Jeppe på Bjerget« med Olaf Johannessen som Jeppe og en flot stribe anmelderstjerner efter sig.

Ikke bare har forestillingen en veldefineret, moderne og lidt køligt opridset Jeppe i centrum, men også alle udenomsværkerne er sat på scenen med stringens og logik, så den gamle komedies mekanismer bliver tydelige og let afkodelige.

Det er langtfra første gang, Thomas Bendixen sætter en klassisk komedie på scenen – det er nærmest blevet hans gebet at give scenisk liv til de kanoniske tekster, som kan være så svære at gøre tilgængelige – og morsomme – for et moderne publikum. Men Thomas Bendixen, en af dansk teaters mest efterspurgte instruktører siden debuten i 2004, kan.

Skuespillerne får noget at arbejde med. Og hans iscenesættelser er udstyret med en lethed i anslaget, en klarhed i intentionen og i forløsningen, ofte med en bagvedliggende ide i tolkningen, som får alle brikkerne til at falde naturligt på plads. Hvad enten han nu har kommanderet med sine tropper på friluftsscenen midt i byen eller andre steder, herunder Det Kongelige Teater, som gentagne gange har kaldt på ham, når man har haft brug for en klassiker, der ikke skulle skræmme publikum for meget væk.

Herfra har det været naturligt at bede ham også gå om bord i andre klassiske tekster af lidt tungere variant – Ibsen af flere omgange, Strindberg og Enquist. Her har han endnu ikke helt haft samme selvfølgelige succes. Indtil videre har det virket som om, at det har fungeret bedre for ham at skulle finde frem til alvoren i komedierne end at skulle bakse med det helt tunge litterære gods.

Når man ser på de bedste af Thomas Bendixens iscenesættelser, og de står efterhånden i kø, er det tydeligt, at hans fortid som danser ikke fornægter sig.

Man kan se det på den koreografiske sans, evnen til at arrangere scenegangen, skabe ligevægt på scenen. På den plastiske fornemmelse, han overfører på sine skuespillere. Man fornemmer det på den dansende lethed, mange af hans forestillinger besidder.

Han udgik fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1997, og på teatret var han ved at have gang i en lovende skuespillerkarriere, bla. med roller på Det Kongelige Teater, inden iscenesættergerningen fik tag i ham. Med sin lange, lyse skikkelse og naturlige elegance var han bl.a. det steppende midtpunkt i musicalen »Crazy for You« på Aarhus Teater og Det Ny Teater, en forestilling, han selv kom til at iscenesætte ved genoptagelsen ti år senere – nu med Silas Holst i hans gamle rolle. Til stor succes.

Musicalen får også en tur mere i manegen, når han efter sommerferien skal søsætte Det Ny Teaters muntre Cole Porter-eskapisme »Anything Goes« – teatret var et af de steder, Bendixen slog sine folder, dengang han selv var danser i 1980erne. Og han danser videre, om man så må sige, når han i næste sæson på Det Kongelige Teater skal skabe sin helt egen bevægelsesforestilling, »Med sne«, som er inspireret af hans egen oplevelse af faderens demenssygdom.

Nationalscenen lægger i det hele taget tilsyneladende beslag på ham. Udover at skulle være en slags husinstruktør på nationalscenen skal han nemlig stå i spidsen for skuespilchef Morten Kirkskovs længe proklamerede udviklingsafdeling KGL-Dansk, der skal yde hjælp til at få nye, danske stykker på scenen. Det lover godt for teatrets ambition, for er der nogen, der kan få noget til at hænge sammen på en scene, er det Thomas Bendixen.