Hans svedne, underdrevne humor kan lyse selv det mest kværulantiske hverdagsmenneske op. Han kan forene det bimlende, barokke vanvid med djærv, nærmest uskyldig imødekommenhed. Og han har det særlige talent for timing, der skal til for at få en replik til at falde eller et øjenbryn til at løfte sig så præcist i en revy, at ikke bare en sal fuld af halvplørede jyder i Brædstrup, men også en samling skæve københavnere i Tivoli fanger pointen.«

Sådan lød det i teaterkritikeren Me Lunds begrundelse, da Ole Thestrup søndag eftermiddag blev tildelt Lauritzen Fondens pris på 250.000 kroner som årets mandlige skuespiller.

»Midt i vores fesne korrekthedskultur, hvor metervaren er et ideal, og hvor alle stræber efter de samme hoftemål og det samme udnivellerede, geografisk hjemløse sprog, står Ole Thestrup fast på sin egenart. På at være et helt menneske med drifter og drømme, der udfordrer de moderne veganeres forsigtighedsprincipper. Helt ned på bageste række mærker man hans saft og kraft. At han i ordets bedste betydning er en original,« sagde Me Lund og pointerede også, at Ole Thestrup »kan traktere en trompet, så ikke et øre er tørt. Og i en fuld sal med fuldt orkester synge, så tilhørernes sjæle bliver rørt, for nu ikke at sige raspet, rusket, ja rocket i bund.«

Det ville være synd at sige, at 69-årige Ole Thestrups skuespillerkarriere er gået efter en snor. Efter et længere tilløb, bl.a. som musiker, journalistelev og studier i dramaturgi, blev han i 1976 uddannet fra elevskolen ved Aarhus Teater, hvor han også fik sit kunstneriske gennembrud i rollen som Amos, Mr. Cellophane, i musicalen »Chicago«.

I 1980 kom han til Det Kongelige Teater og fik roller i bl.a. »Hamlet«, »Erasmus Montanus« og »Jeppe på Bjerget«. Men på grund af hans stigende alkoholmisbrug valgte teatret i 1987 ikke at forlænge kontrakten. Den menneskelige nedtur kulminerede i den meget omtalte episode i 1988, hvor Ole Thestrup i en kæmpebrandert blev sat af et fly i Canada og sad 43 dage i fængsel.

Efter at han i 1998 endeligt lagde alkoholen på hylden, kom der for alvor gang i karrieren med en perlerække af fine præstationer, både på film og teater.

Nærmest kultstatus fik han som den skydegale landmand i filmen »Blinkende lygter« fra 2000 fulgt op af bl.a. »De grønne slagtere« og »Adams æbler«.

På teatret blev »Woyzeck« på Betty Nansen i 2003 et kunstnerisk højdepunkt, men han fejrede også triumfer i bl.a. »The Producers« og »Jeppe på Bjerget« – og på TV bl.a. i serierne »Borgen« og »Badehotellet«.

Sit 40 års jubilæum sidste år fejrede Ole Thestrup til anmeldernes store begejstring som den demensramte André i Folketeatrets »Min far« sammen med Anette Støvelbæk. Denne sommer skulle han have spillet Harald Blåtand i Det Kongelige Teaters »Røde Orm« på Moesgaard i Aarhus, men måtte melde fra på grund af den kræftsygdom, som han stadig er i behandling for.