Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Et chefjob er altid forbundet med ansvar og med både gode og dårlige opgaver. Men Livgardens chef, oberst Lasse Har-kjær, der fylder 50 i morgen, har oplevet større glæde og tungere sorger end de fleste chefer i og uden for forsvaret.
I de unge år havde Lasse Harkjær jobbet som først næstkommanderende og senere chef for den lette kampvogns-eskadron på Bornholm. Eskadronen kørte i de gamle amerikanske M41 kampvogne og opnåede at blive hærens bedst bedømte eskadron. Da Harkjær senere blev chef for eskadronen, var kampvognene opgraderet til model DK-1, der som så mange andre af forsvarets udviklingsprogrammer løb ind i store tekniske problemer. Senere fik Harkjær en tur forbi Forsvarsministeriet, sådan som det hører sig til for yngre officerer med håb om karriere. Men karrierens mest dramatiske opgave var utvivlsomt jobbet som chef for den første danske enhed, der få måneder efter Talebans fald blev sendt til Kabul. Tre af soldaterne blev dræbt, da de under tysk ledelse og i strid med reglerne ville demontere en gammel russisk luftværnsraket.
Lasse Harkjær har siden som chef for Livgarden fulgt døde soldater på det sidste stykke. 12 kister har han gjort selskab, og det er rekord blandt regimentscheferne. Ved sidste forlig fik regimentscheferne frataget en meget stor del af de tidligere opgaver med ansvar for at uddanne og administrere deres regiment, men til gengæld er opgaven som det symbolske samlingspunkt overfor soldaterne og regimentets ansigt udadtil, især overfor de pårørende, blevet meget større. Lasse Harkjær bruger omkring en tredjedel af sin tid på de pårørende til både de døde og de levende soldater. Det skylder han de pårørende, og det skylder han også garderne, der er udsendt i Helmand provinsen. Hvis ikke deres hjemmefront er intakt, fungerer den udsendte soldat ikke ordentligt.
Dæmper uroen
Når der er dramatiske nyheder fra Afghanistan kan Lasse Harkjær medvirke til at forklare, hvad der sker og dæmpe den uro, som altid opstår blandt de pårørende i nyhedernes kølvand. I den modsatte, lyse ende af opgavepaletten er der dagene med besøg af Dronningen eller en af de helt store opgaver som Livgardens 350 års jubilæum i sommer. Når 9.000 tidligere gardere marcherer sammen med nutidens gardere kan forsvarets øverste ledelse glemme al snakken om new public management og andre civile popudtryk. Sådan en dag banker hjertet af korpsånd.
Udover jobbet som regimentschef er Lasse Harkjær formand for Forsvarets Musiktilsyn. I gamle dage, da musikkorpsene var flere og havde et stort islæt af værnepligtige musikere, skulle tilsynet især sikre, at de spillede ordentligt. Nu, hvor musikerne er professionelle med kunstneriske ledere og gæstedirigenter, er opgaven mest koordinerende, så samfundet får mest mulig kvalitetsmusik for pengene.
Lasse Harkjær hører som oberstkollega Lars R. Møller til blandt de officerer, som ikke er bange for at sige deres nogle gange kritiske mening højt og som er blevet chef alligevel. Lasse Harkjær har især brugt stemmen på de indre linjer, og blev ikke blot oberst, men også kammerherre.
Harkjær har tre år som regimentschef bag sig, og får næppe lov at blive, indtil han når forsvarets pensionsalder om 10 år.
Det ligger derfor på den flade hånd at gætte på ham som den næste chef for Hendes Majestæt Dronningens adjudantstab, når jobbet bliver ledigt i 2012.