Alvidende professor

Professor Ditlev Tamm spænder vidt som mangesproget rets-historiker, skriveglad litterat og satiriker med lune. Groft sagt.

ARKIVFOTO: scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når en statsansat passerer de 70, er det kutyme at spørge til fremtiden! For professor Ditlev Tamm, der passerer de syvti i morgen, er svaret let: Der sker absolut intet. Den litterære retshistoriker udnytter Folketingets nylige aldersgrænsestop og fortsætter på fuld kraft på det juridiske fakultet midt i København.

Hvad ellers? Når man nu har så meget på sinde, er fit for fight, livsnyder og fra sin professorhule med udsigt til Vor Frue Kirke stadig kan forske i og formidle vor kultur, historie og dannelse – og se ind i andre kulturer kloden over.

»Jeg elsker at skrive, og der er fire nye bøger på bedding, bl.a. »Juraens 100 bedste historier« – samt fortsatte bidrag til Groft Sagt i Berlingske.«

Unge Ditlev Tamm havde både litteratur, teologi og historie i tankerne, dog vandt juraen arvet fra faren, senere højesteretsdommer Henrik Tamm. Men juraen var slet, slet ikke nok.

Samtidig med, at han som ung jurist underviste på KU, var han lektor i italiensk juridisk sprog på CBS, begik en afhandling om Anders Sandøe Ørsted, blev professor i retsvidenskab som kun 32-årig - og så kom udfordringen. Ditlev Tamm gik i gang med sin doktorafhandling nummer 2: Belysning af retsopgøret efter Besættelsen. Han fik adgang til alt det hemmelige i Rigsarkivet og på Frihedsmuseet.

»Det tog seks år, og da man så kom med yderligere 40 tons ulæste arkivalier, måtte jeg hellere sige stop.«

I afhandlingen på over 800 sider til universitetet i Odense gjorde han status: De fleste sager i retsopgøret burde være undgået, mente han – og så brød fanden løs. Frihedskampens ledere var bitre i deres kritik: For ved retsopgøret undgik man jo selvtægten med de lange knives nat. Disputatsen står stadig som et hovedværk i dansk historie og kan med udbytte tåle genlæsning, har denne signatur netop erfaret.

Ditlev Tamm blev som både dr.jur. og dr.phil. en hørbar debattør i offentligheden. Endda som erklæret borgerlig, kristen og ærkekonservativ - som partiet ikke på nogen måde har villet vide af.

Det sidste gav sig i 1999 udslag i bogen »Det høje C« om partiets historie, hvor han uddelte svirp til partiets ledere, der efter Schlüter havde glemt deres konservatisme. Siden er det blevet værre, synes Groft Sagt skribenten. Nedlæg partiet og start et helt nyt. Partiledelsen mangler dannelse og uddannelse.

Det sidste har han selv i uhørt mål. Ditlev Tamm forelæser som ægte polygon jævnligt på universiteter verden over. Det være sig på skandinavisk, tysk, engelsk, fransk, italiensk, spansk og latin. Samtidig kan han de kyrilliske bogstaver og klarer russisk til husbehov.

»Og jeg holder af at læse kinesisk poesi på originalsproget.«

Stik den.

Da han for fem år siden blev gift med sin finske kollega, professor Pia Letto-Vanamo, gav han hende i bryllupsgave løftet om at ville lære hendes modersmål.

»Jeg holder meget af dette indviklede og poetiske sprog, men er ikke god nok endnu.«

Ditlev Tamm har som polyhistor publiceret henved 40 værker med stor spændvidde.

Fra døden som tabu til værker om Bournonville og Borges. Netop nu udkommer en i den angelsaksiske verden længe ønsket engelsk oversættelse af de gamle danske landskabslove. Gæt hvem der er medforfatter?

Livet skal også leves med adræthed til bens og på cykel fra hjemmet på Dantes Plads, og nydelse af god mad, kunst, litteratur, Mozart, Verdi, Wagner samt rejser med sigte på verdens kulturarv og lange produktive sommerferier i Finland i fruens hus.

På fødselsdagen er der indbudt til et symposion i Videnskabernes Selskab med titlen »Retshistorikerens mange ansigter«.