Erindringer?

»Nej, absolut ikke!«

De kunne ellers være interessante – med den enorme viden, smittende fortælleglæde og gode hukommelse, den i dag 75-årige radikale senior Niels Helveg Petersen har efter et særdeles indflydelsesrigt politisk liv i fire årtier.

Men den fhv. MFer, udenrigsminister, økonomiminister og kabinetschef har aldrig skrevet dagbog eller gemt notater. Så derfor.

Men lidt lindes der på erfaringerne. Niels Helveg er som tidligere præsidiemedlem og sammen med de fhv. folketingsformænd Christian Mejdahl (V) og Svend Jakobsen (S) netop blevet færdig med en bog om ledelse af Folketinget, »Mødet er åbnet...«.

Den præsenteres først i næste måned på CBS, hvor CAMS-centret nu for 30. gang malker seniorer for ledelseserfaring. Værket lanceres professionelt som en afhandling med professor Anker Brink Lund og journalist og forfatter Niels Krause-Kjær som opponenter. Dét skal nok blive sjovt.

Af alle de beslutninger, Niels Helveg har været med til på Christiansborg, står hans rolle som »kongemageren« nok mest prægnant. Han indså Anker Jørgensen-regeringernes manglende formåen på det økonomiske felt og pegede på den ret så ukendte Poul Schlüter (K), der blev regeringschef i 11 år. Og han blev berømt for sin kommentar, da valget til ny S-formand stod mellem Svend Auken og Svend Jakobsen. Hvilken Svend ville han foretrække?

»Ja, tja, bum bum bum,« lød det.

Senere kunne han fortælle socialdemokraterne, at de kunne få lov til at følge efter Schlüter, hvis de valgte at lade Poul Nyrup afløse Auken på formandsposten.

Derved levede Niels Helveg op til afdøde Ivar Nørgaards (S) fyndord på Borgen: »Enten er de radikale i regering, eller også regerer de.«

I dynastiet Helveg Petersen er depecherne afleveret smukt i den radikale familiestafet. Fra faren Kresten, der både blev kultur- og undervisningsminister, og fra moren Lilly, som blev borgmester i København, til juristen Niels kom på tinge som den unge Helveg. Og fra ham videre til sønnen Morten, cand.polit., der var folketingsmedlem en halv snes år samtidig med faren og nu kandiderer til EU-Parlamentet. Og så er der Rasmus, journalist, der afløste faren i tinget i 2011 og for nylig overraskende blev udviklingsminister efter Friis Bachs (R) pludselige afgang. Den udnævnelse havde ingen set komme.

Det glæder dagens fødselar, at tre generationer Helveg-portrætter derved kommer op at hænge i ministeriet, for faren Kresten havde også et sidejob som udviklings- og nedrustningsminister. Mens Niels Helveg i sin gode, lange periode på Asiatisk Plads 1993-2000 nærmest var krigsminister.

Hvilket kom frem for nylig, da Zenia Stampe (R) i juli meldte sin modstand ud mod dansk krigsdeltagelse i Afghanistan og hurtigt fik at vide af Niels Helveg, at dét aldeles ikke var radikal politik at være imod den.

Niels Helvegs mentale og fysiske spilleglæde udleves stadig flere gange ugentligt – på skakbrættet med journalistvennerne Bent Falbert (nabo) og Peter Lautrup-Larsen, ved bridgebordet med hustru og venner, på tennisbanen – også med Falbert – og helårs på ABs fodboldgræs med alle veteranerne. Dog ikke turneringsbold længere, dét er for hårdt.

Og man kan lære noget af udfoldelserne: Vigtigt i skak er, at det, man vil på kort sigt, hænger sammen med det, man vil på lang sigt. I politik forholder det sig på samme måde. Og i politik gælder det som i tennis om at glemme det dårlige slag og koncentrere sig om det næste.

Tiden er ovre til de officielle fejringer af runde dage, mener Niels Helveg, som har travlt udenhus hele dagen, spiser østers med sin Kirsten i aften – og glæder sig til søndagsmiddagen hjemme på Drosselvej 72 på Frederiksberg med hele familien. Hvor der skal være noget for alle tre generationer: Tapas, roastbeef – og dessert til de fem børnebørn.