Afsked med et åndeligt fyrtårn

Tidligere redaktør og direktør for TV2, Jørgen Schleimann, er død. Han var i sin tid dansk medieverdens velorienterede åndsfyrste og begavede og kompromisløse enfant terrible.

Foto: PALLE HEDEMANN. Den tidligere redaktør og TV2's første direktør, Jørgen Schleimann, er død efter længere tids sygdom. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Redaktør emeritus og tidligere direktør for TV2, Jørgen Schleimann, Munkebo, er død, 87 år.

Jørgen Schleimann prægede i en menneskealder den danske medieverden med sit brændende engagement for journalistik, oplysning og debat. Han var indbegrebet af den klassisk intellektuelle – et åndeligt fyrtårn i den danske medieverden.

Jørgen Hübertz Schleimann voksede op i 30ernes Rudkøbing på Langeland, og han har selv fortalt, at han allerede dengang blev betragtet som en dreng helt ud over det sædvanlige. Efter studentereksamen var han i en årrække tilmeldt en række forskellige studier på Københavns Universitet, psykologi, sprog og sammenlignende litteraturhistorie, men udover en afgangseksamen fra biblioteksskolen i 1954 blev der ikke tid til mere.

Det var midt under den kolde krig, og Schleimann engagerede sig med stadigt større alvor i bekæmpelsen af den kommunistiske trussel. Han mødte de tidligere modstandsfolk, Arne Sejr og Frode Jakobsen, begyndte at arbejde for »Kongressen for Kulturel Frihed« og meldte sig ind i Socialdemokratiet, som han så som det bedste værn mod den snigende kommunisme.

I 1956 fik han stipendium til et års ophold i Paris, hvor han studerede forholdet mellem de europæiske venstreintellektuelle og den kommunistiske ideologi. En af tidens kampe var den europæiske, antikommunistiske virksomhed, som amerikanerne støttede finansielt, og Schleimann blev en af soldaterne. Hans skarpe intellekt og pennen var hans våben. Og gennem et langt, virksomt liv kæmpede Schleimann mod totalitarismen. En til tider ustyrlig forkæmper for frisind og demokrati.

Jørgen Schleimann aldrig gik af vejen for en strid på ord og det var oftest helt umuligt at forudse, hvilket standpunkt han ville tage. Schleimann kunne man ikke få til at gå i flok. Han gik helst alene og med rank ryg – gerne ud gennem en dør, han kunne smække bag sig.

I 1976-1982 var han chef på Radioavisen, som han moderniserede med timenyheder og stærke udmeldinger, der udløste kritik fra højre og især venstre. Han talte ufortrødent den marxistiske tidsånd midt imod – og nød det, selv om han blev lagt for had. Medieverdenens intellektuelle blæksprutte trivedes i strid blæst.

Foto: Børge Lassen. Jørgen Schleimann. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere

I begyndelsen af 1980erne tiltrådte Schleimann jobbet som direktør i Det Danske Studenterhus »hjemme« i sit elskede Paris. Samtidig fodrede han Berlingske med nyheder, og det kom derfor ikke som den store overraskelse, da han et par år senere blev chefredaktør på Weekendavisen, som han i 80erne gjorde til en succes hos unge intellektuelle ved at transformere det fra newspaper til viewspaper. Han brugte stærke og mange ord. Lederartiklerne blev sat med stadigt mindre skrift for at kunne være der, og til sidst måtte de løbe om på næste side. Man skar ikke i Schleimanns meninger.

I 1987 sagde han ja til at blive den første administrerende direktør for det nystartede TV2. Mange rystede på hovedet. Hvad ville han dog der, han der altid havde anset fjernsyn for tidsspilde? Ikke desto mindre var hans periode som TV-chef en uomtvistelig succes. Han ansatte fremragende medarbejdere og på kort tid overhalede TV2s nyhedsdækning Danmarks Radios indenom.

Selvfølgelig var Schleimann stadig kontroversiel – konfliktsky havde han aldrig været – og det kom til adskillige sammenstød både med bestyrelsen og medarbejdergrupperne. I 1992 blev han reelt fyret, da der ikke længere kunne blive tale om en kontraktforlængelse.

Foto: Bent K Rasmussen. Jørgen Schleimann, direktør TV2. Fold sammen
Læs mere

Herefter tilbød Jyllands-Posten ham stillingen som administrerende chefredaktør. Det skulle den jyske hovedavis nu ikke have gjort. Schleimann rykkede ind på chefkontoret og lod sit mantra trykke øverst på ledersiderne: »Frisind er andet og mere end frisind blandt ligesindede.« Efter kun tre måneder i chefstolen blev det et farvel til ham – og hans mantra. Kulturforskellene var for store.

De følgende år blev han igen fast leverandør af kommentarer til Berlingske, hvor han ikke mindst som den store europæer priste EU og det kontinent, der rummer »den eneste civilisation i verden, der op gennem tiderne har respekteret det enkelte menneskes ukrænkelighed«.

På det tidspunkt havde han forlængst forladt Socialdemokraterne og opstillede for Venstre i 1990erne, både til Europa-Parlamentsvalget og til Folketinget. Også uden at opnå valg nogen af stederne. Det tog han med oprejst pande, men udnævnelsen til officer i den franske æreslegions orden, modtog han med gallisk stolthed.

Da Schleimann trak sig tilbage lynede det stadig fra hans pen med knivskarpe analyser og kommentarer, mens hvalrosskægget dirrede. Fjernsyn så han kun nødigt – det skulle aldrig have været opfundet – men radioen blev tappet for nyheder på dansk, fransk, engelsk og tysk, og de daglige aviser, Berlingske, Kristeligt Dagblad og Le Figaro, lå indenfor rækkevidde sammen med det franske tidsskrift, Le Point.

Sine sidste år levede Jørgen Schleimann dog svækket af sukkersyge med svagt syn, leddegigt, eftervirkninger af en blodprop og Parkinsons Syge. På det tidspunkt havde han tilmeldt sig folkekirken igen. Han havde forladt den som 17-årig oprører og indmeldelsen skete hos en fynsk feltpræst. Som det passede sig for en sand kriger for Vorherre.

Foto: KIM RUNE. Jørgen Schleimann i TV2-bil. Fold sammen
Læs mere