Århundredets største filminstruktør?

Steven Spielberg kan som få kombinere hjerte og underholdning i sine film, der sjældent bliver andet end succeser.

Steven Spielberg inledte sin karriere med spændingsfilm, men har siden ændret fokus. Arkivfoto: Julien Warnand/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg har engang interviewet Steven Spielberg – hvis man altså kan kalde et enkelt spørgsmål og et enkelt svar for et »interview«! Det skete forrige år, da den amerikanske instruktør, som i dag fylder 70 år, var i Berlin for at præsentere sin seneste storfilm »Spionernes bro«.

Efter en lang og træg pressekonference, der mest var gået med, at Spielberg besvarede spørgsmål som »Har du nogensinde været i Ukraine?«, fik jeg lejlighed til at spørge instruktøren, om han havde et budskab til de europæiske ledere i en tid, »hvor nye mure var på vej op i flere af de europæiske lande« (jeg citerer mig selv her).

Jeg kunne se Spielbergs pressefolk se besværede ud over spørgsmålet, som tog udgangspunkt i det års overvældende flygtningestrøm og den voldsomme politiske uro, som den fremkaldte. Spielberg tøvede dog ikke et sekund, før han svarede.

»Skulle jeg selv skrive bogen om det her, ville jeg se på, hvilke lande og hvilke befolkninger, der er medfølende, som ønsker at hjælpe, og som vil tage dem ind, der desperat måtte have brug for det for at overleve.«

Man kan sige, at det var den »ældre« Steven Spielberg, der her svarede. For selv om instruktøren altid har en humanistisk kerne i sine mange vellykkede film, var det ikke det, der kendetegnede ham i begyndelsen af karrieren. De første film, der for alvor blev lagt mærke til, var højeffektive spændingsmaskiner som »Duellen«, kæmpehittet »Dødens gab« og »Nærkontakt af tredje grad«.

Fra E.T. til Saving Private Ryan

I den behageligt sentimentale rumvæsen-film »E.T.« viste Spielberg for første gang en familievenlig, eventyrlig side, som han siden jævnligt vendte tilbage til – som i hans seneste film »Den store venlige kæmpe«.

Fra 1980erne og frem virkede det vitterligt som om, at alt, hvad instruktøren rørte ved, kun kunne blive til guld i biograferne. Det aftvinger respekt i Hollywood, hvor Spielberg flere gange er blevet kåret af brancheforeninger som »Århundredets største instruktør«, men også europæiske mesterinstruktører har erklæret deres kærlighed til hans værk. Ikke mindst Ingmar Bergman, der kaldte Spielberg »passioneret og idealistisk, hvad angår skabelsen af film«.

I begyndelsen af karrieren drejede idealismen sig måske mest om at tjene store penge, men i de seneste årtier har Spielberg vist en vilje til at sætte sit aftryk på verdensopinionen, eller »verdensånden« om man vil. Film som »Schindlers Liste«, »Saving Private Ryan«, »München« og »Lincoln«, er, med udgangspunkt i deres kapitel af verdenshistorien, passionerede opråb om menneskelighed. Der har også været enkelte kiks som den stillestående »Terminalen«, men i det store billede er de absolutte undtagelser.

Da dagens fødselar i Berlin afsluttede sin pressekonference var det med en opfordring til journalisterne om at »være nærværende, være medfølende og lyt til jeres hjerte«. Det kunne næsten have været et credo over instruktørens egen filmproduktion.