70ernes dronning fylder 70

Skuespilleren Jacqueline Bisset var en af 1970ernes store sexsymboler, men har siden holdt liv i karrieren med intelligens og integritet.

Et af 70ernes store sexsymboler, Jacqueline Bisset, fylder 70 år. Hun tror på at holde sig smuk gennem tilgivelse. Fold sammen
Læs mere

Det kan være få sekunders film, der for alvor skaber en filmstjerne. I Jacqueline Bissets tilfælde var det en scene med Nick Nolte i Peter Yates’ »Drama i Dybet«, hvor Bisset er iført en meget våd, hvid T-shirt. Anmelderne var ret ligeglade med filmens barnagtige skattejagts-historie, men et stort publikum ville til gengæld gerne se nærmere på den famøse T-shirt. »Den T-shirt har gjort mig til en rig mand,« indrømmede produceren Peter Guber.

Nogle år senere forholdt Jacqueline Bisset sig filosofisk til T-shirt-berømmelsen.

»Man snakkede ikke om andet end mine bryster i de efterfølgende fire år. Hvis jeg havde vidst det, havde jeg nok forsøgt at gøre det lidt mere sexet. Altså de lignede jo to spejlæg på en tallerken.«

En pæn pige

Jacqueline Bisset blev født i Surrey i England og gik i en fransktalende skole i London. Hendes evne til at tale fransk indbragte hende senere flere roller i franske film, og i offentligheden troede mange, at hun var fransk. Hun modtog i 2010 den franske medalje Légion d’Honneur. Efter skoletiden satsede hun først på en ballet­uddannelse, tog også skuespillektioner og havde en modelkarriere.

Hendes første større roller var i »Detektiven« sammen med Frank Sinatra, der ellers havde planlagt at hans kone, Mia Farrow, skulle have rollen. Farrow havde dog travlt med Polanski-filmen »Rosemarys baby« og afviste tilbuddet, hvilket fik Sinatra til at forlange skilsmisse – og invitere Jacqueline Bisset ud på middag.

»Det afslog jeg dog. Jeg var sådan en pæn pige, og Sinatra havde lidt af et rygte,« sagde Jacqueline Bisset senere.

Hun modtog en Golden Globe-nominering for hippie-filmen »Ung galskab« og blev kunstnerisk blåstemplet i Francois Truffauts Oscar-belønnede »Den Amerikanske Nat«. Samtidig var hun en af de mange stjerner i tidens typiske blockbuster-film som »Airport – Vinger af Ild« og »Mordet i Orientekspressen«.

»Enten får jeg roller som vinduespynt i store film, eller også er jeg i små kunstneriske film, som ingen ser. Folk tror, at jeg selv kan bestemme, hvad jeg kan være med i, men jeg vælger det bedste, jeg kan få,« sagde hun.

Ved siden af karrieren måtte Jacqueline Bisset indkassere nogle hårde slag. Hendes forældre blev skilt, da moderen fik konstateret sklerose. Skuespilleren måtte i flere år tage hånd om sin moder alene, samtidig med at et ægteskab med balletdanseren Alexander Godunov gik i opløsning som følge af hans alkoholisme.

Undgår sex og nøgenhed på film

Ikke desto mindre lykkedes det hende fortsat at skaffe sig gode roller, hvoraf hun fik Golden Globe-nomineringer for »Mad og Mord« i 1978 og John Hustons »Under vulkanen« i 1984. I de senere år har hun særligt medvirket i TV-film, men har for ganske nylig vakt opmærksomhed med sin rolle i Abel Ferraras »Welcome to New York«, der bygger løseligt på den sexskandale, som det lykkedes verdensbank-lederen, Dominique Strauss-Kahn, at vikle sig ind i i New York.

I modsætning til filmens mange yngre kvinder er Bisset dog ikke i seng med hovedrolleindehaveren, Gérard Depardieu. Faktisk har hun lige siden T-shirten i »Drama i Dybet« forsøgt at undgå film, der vil slå sig op på sex og nøgenhed.

Hun har heller ikke fået foretaget skønhedsoperationer og mener, ifølge den engelske avis The Daily Mail, at den bedste måde at holde sig smuk, er ved at tænke positivt.

»Den bedste skønhedsbehandling er at tilgive dine medmennesker,« siger hun.