70 i dag Mangfoldige kunstneriske spor

Forfatteren Ole Henrik Laub har koncentreret sig om provinsens skæve eksistenser, hvor dramaet måske ikke trækker de store overskrifter men i hans knappe og præcise stil ikke er mindre dramatiske for den enkelte skæbne.

Udover forfatterskabet har Ole Henrik Laub en anden passion. Han maler, og har været repræsenteret på en række gallerier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Der er ikke mindre end tre gode grunde til at fejre dagen i dag for forfatteren Ole Henrik Laub. Laub fylder 70 år, og har samtidig 40 års jubilæum som forfatter.

I den forbindelse har han netop udgivet novellesamlingen »De bedste ting i livet« som opsamler ti af hans bedste noveller fra debuten »Et sværd dyppet i honning« (1967) og frem til i dag. Samtidig hævder Ole Henrik Laubs alter ego, maleren Henry Barrach, også at være født 3. december 1937, så Barrach kan tage sin skaber i hånden og ønske sig selv til lykke på dagen.

Laub maler stadig under pseudonymet Henry Barrach sine sanselige malerier, der har været udstillet på flere gallerier. Som forfatter er Ole Henrik Laub nok mest kendt for sine romaner med titler som »Måneskinsgraveren«, »Søvnen venter«, »Hovedrollen« og »Lillians vej«.

Laub har altid skrevet på randeksistenserne, ikke nødvendigvis de mest buldrende undergangsmennesker, der på vej mod tilintetgørelsen så ofte har været fast skabelon for den klassiske moderne litteratur. Laub har i stedet koncentreret sig om provinsens skæve eksistenser, hvor dramaet måske ikke trækker de store overskrifter men i hans knappe og præcise stil ikke er mindre dramatiske for den enkelte skæbne. Laubs hang til randområderne har måske haft en indflydelse på den forholdsvis beskedne plads i de store litteraturhistoriske opslagsværker, der oftest har cirklet om forfatterkredsene i de litterære kliker i de større byer. Men forfatteren har dog i flere omgange modtaget anerkendelse for sit forfatterskab, og har bl.a. modtaget legater fra Statens Kunstfond.

Portrætter af provinsens skæve eksistenser er selvfølgelig ikke hele sandheden om et meget alsidigt forfatterskab, der udover noveller og romaner har budt på børnebøger, radio- og TV-spil, krigsbøger, science fiction, og ikke mindst erindringsbogen »Bag Havelågen i Åbyhøj«, der til fulde viser Laubs digteriske styrke, selv når stoffet er helt tæt på.

Ikke glad for mærkedage
Den eneste grund til, at festlighederne i dag hjemme på Fyrrebakken i Assens, måske ikke når de sanselige højder som nogle af kunstnerens værker, må i så fald skyldes at rygtet der siger, at Laub har det skidt med runde fødselsdage, taler sandt.

Mærkedage minder os alle om, at »tiden konspirerer mod os« som forfatteren har skrevet i novellen »De bedste ting i livet«. En historisk novelle, der tager livtag med den uforløste kunstnersjæl i skikkelse af den uformående forfatter Carsten Hauch, der skriver som »tørre rødspætter hængt op på en snor« og bruger al sin kreative energi på at nedgøre H.C. Andersen, inden han ånder uforløst ud. Ole Henrik Laub kan derimod stadig skrive, og har ikke brug for laurbærkransede modbilleder for at hævde eget værd. Senest er det blevet til slægtsromanerne »Alle Himlens farver« (2003), »Fugle flyver hjem« (2005) og »Fjolsernes Konge« (2007). Vitaliteten i skriften har tiden ikke fået bugt med, så der er bare tilbage at ønske trefoldigt leve for Laub, Barrach og forfatterskabet.