70 år: Mediechefen fik til opgave at føre sparekniven på Berlingske

Fra klassisk filologi kom Joachim Malling til bogverdenen, inden han blev direktør for det hele i Pilestræde, hvor han måtte skære dybt.

Joachim Malling stod for den første af mange store sparerunder i Det Berlingske Hus. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Joachim Stoltze Malling har beskæftiget sig med ord hele sit liv. Han er nærmest født med ord, idet begge hans forældre var journalister. Selv havde han en omfattende karriere i forlagsbranchen, inden han blev mediechef i landets dengang største, private mediekoncern, Berlingske.

Oprindelig læste Malling, som 1. juli fylder 70 år, klassisk filologi, men studiet var ikke afsluttet, da han i 1968 fik job på Forlaget Rhodos. Herfra gik det slag i slag med bøger: Forlagsredaktør på Forlaget Fremad 1972-75, stifter af Mallings Forlag 1975, adm. direktør for Hans Reitzels Forlag og Høst & Søns Forlag 1984-1987 og adm. direktør for Munksgaard (moderselskabet) 1987-99.

I 1999 blev han adm. direktør og koncerndirektør i Det Berlingske Officin (i dag Berlingske Media).

Skiftet blev mere dramatisk, end han formentlig havde forestillet sig. Omkring samme tid var Berlingske Tidende gerådet ud i en redaktionel krise som følge af et par artikler om en af Husets daværende ejere, A.P. Møller - Mærsk. Artiklerne handlede om skibsreder A.P. Møllers rolle under Nazi-Tysklands besættelse af Danmark 1940-45.

»Billedligt talt kørte man i BMW, selv om den samme opgave kunne løses i en VW«


Rederens søn, Mærsk Mc-Kinney Møller, følte sin fars og familiens navn beklikket. Han valgte efterfølgende at sælge sine aktier i Berlingske. Det samme gjorde Danske Bank (som var og stadig er delvis ejet af A.P. Møller - Mærsk) samt andre aktionærer.

Mediekoncernen blev sat til salg, og ind trådte det norske industri-konglomerat Orkla som ny ejer. Kort efter gik bunden ud af det givtige annoncemarked, og Joachim Malling skulle håndtere et underskud på en kvart milliard kroner.

BMW eller VW?

Huset skrantede og kunne se en økonomisk afgrund i horisonten. Malling måtte i sine otte år som chef gennemføre besparelser på 600-700 millioner kroner. Det kostede 700-800 ansatte jobbet, men var samtidig et forvarsel om, hvad der ventede andre danske, kommercielle medier.

I et interview i Berlingske ved sin fratræden erklærede Malling sig chokeret over den virksomhedskultur, han havde mødt, da han tiltrådte i Pilestræde.

»Hvis der var en mulighed for at få noget, der var dyrere, så tog man det. Billedligt talt kørte man i BMW, selv om den samme opgave kunne løses i en VW,« sagde han.

Kronprins Frederik modtager indbundne bind af bestyrelsesformand for Trap Danmark, Joachim S. Malling, under lanceringen af Trap Danmarks 15 nye bøger ved et arrangement på DTU i Lyngby.  (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Malling gennemførte også et salg af Officinets hovedsæde siden slutningen af 1700-tallet i det indre København. Det gav 400 rare millioner kroner i pengekassen, men Joachim Malling måtte inden sin fratræden i 2006 endnu en gang overlade nøglerne til en udenlandsk ejer – britiske Mecom

I 2014 blev Berlingske Media af Mecom solgt til den nuværende ejer, belgiske De Persgroep (DPG Media).

Siden Berlingske-tiden har Joachim Malling udover sit almindelige arbejde brugt en del tid med at få finansieret Trap Danmark og få lex.dk på Finansloven.