67 minutter i en god sags tjeneste

FN vedtog i 2009 at gøre 18. juli til International Nelson Mandelas Day, hvor alle opfordres til at yde 67 minutter af deres tid til en form for samfundstjeneste. Arkivfoto: Lean Neal/AFP Fold sammen
Læs mere

I 2009 vedtog FNs 192 medlemslande at gøre 18. juli til International Nelson Mandela Dag, i erkendelse af den tidligere sydafrikanske præsidents bidrag til fred og frihed. Dagen markeres på Nelson Mandelas fødselsdag, hvor alle opfordres til at donere 67 minutter af deres tid til en eller anden form for samfundstjeneste, et minut for hvert af de 67 år, Mandela havde tjent menneskeheden.

Nelson Mandela blev født 18. juli i 1918 i en lille landsby i Transkei i Sydafrika. Allerede som jurastuderende blev han involveret i den politiske modstand mod det hvide mindretalsstyre.

Som 24-årig blev han medlem af African National Congress, ANC, hvis ungdomsafdeling han var med til at udvikle til en regulær modstandsbevægelse.

Han sad fængslet i 27 år under det hvide apartheidstyre og først frigivet i 1990. I 1994 blev han valgt som Sydafrikas første sorte præsident. Han trak sig tilbage i 1999. Den ublodige afvikling af apartheid-regimet tilskrives hans usædvanlige politiske evner og stærke ønske om forsoning.

Nelson Mandela døde 5. december 2013 og ligger begravet i sin hjemby Qunu.

trine