Forsvaret er på mange måder en unik institution. Alligevel er det en institution, resten af samfundet godt kan skele til, når det drejer sig om ledelse.
Det mener i hvert fald Vilhelm Holsting, som er kommandørkaptajn og ansat hos Forsvarsakademiet som chef for Institut for Ledelse og Organisation. Derudover har han en ph.d. i strategisk ledelse og organisation.
Netop ledelse er utrolig højt på agendaen hos Forsvaret, hvorfor de har deres eget ledelsesinstitut. Instituttet, Vilhelm Holsting arbejder på, har ansvaret for at undervise i ledelse på alle niveauer i Forsvaret og for at facilitere den forskning, som skal hjælpe dem på området fremover.
»God ledelse hos os er dybest set afgørende for, at vi er bedre end vores modstandere. Og militær ledelse kræver en helt særlig know-how, som vi er nødt til at udvikle og undervise i selv, da vi simpelthen ikke finder den andre steder.«
Og hvorfor kan vi andre så lære noget af den?
»Grundbestanddelene i ledelse er de samme militært som andre steder. Men de vilkår, man udøver ledelse under, er sat mere på spidsen i den militære virkelighed. Den afgørende forskel er, at der her kan være tale om liv eller død, og det er jo i virkeligheden det ultimative perspektiv på, om ledelse fungerer eller ej.«
Den gode leder
Officererne er blandt dem, der undervises i ledelse i Forsvaret. Officersuddannelsen er nemlig Forsvarets lederuddannelse, og her implementeres den undervisning, de anbefaler fra Forsvarsakademiet.
»Derfor kan man også sige, at officeren kan fungere som en analogi for den gode leder. Officeren er en professionel, som skal kunne lede i krig, og det er helt afgørende for vores forståelse af god ledelse,« siger Vilhelm Holsting.
Officersuddannelsen udmønter sig i otte forskellige karriereveje med faglig ekspertise inden for det felt, man skal være leder i; det være sig for eksempel et taktisk eller teknisk område inden for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet eller Beredskabsstyrelsen.
Foruden den faglige ekspertise, fremhæver Vilhelm Holsting også færdigheder som mod, dømmekraft, viljestyrke, ro, udholdenhed og kreativitet som vigtige hos officeren og den gode leder.
»Flere af disse ting kan man ikke kun læse sig til. Det er noget, man skal erfare sig selv i. Det er også derfor, vi træner og øver, og træner og øver. Vi sætter folk ud i nogle realistiske situationer, hvor de kan få lov at opleve egne grænser og hvordan de kan arbejde med dem.«
Moderne ledelse i Forsvaret
»Men alle disse egenskaber kunne jeg jo også have nævnt for 20 år siden,« siger Vilhelm Holsting, der samtidig fortæller, at Forsvaret har fået et nyt og særligt fokuspunkt inden for ledelse.
»Strømpilen er vores fokus på at skabe psykologisk tryghed i vores enheder. Der er masser af ting, der kan føles utrygge i den militære verden, så det er vigtigt at kunne forstå hinanden som stærke arbejdsfællesskaber, hvor der er plads til forskellighed.«
Vilhelm Holsting understreger selv det paradoksale i udtalelsen her. For uddannes lederne i militæret ikke netop til at tænke og agere på samme måde?
»I den militære verden er det klart, at disciplin og ensartethed betyder noget. Og det skal vi også bevare. På nogle områder er det vigtigt for opgaveløsningen, at vi tænker ens, men vi skal også have evnen til at kunne være uenige og bringe kritik op, så kreativiteten bliver bragt i spil og man potentielt kan opdage nye muligheder og ikke mindst også kan opdage fejl i tide. Så derfor har vi brug for en mangfoldighed af mennesker, og tilstræber at skabe plads til alle, der kan og vil være en den af den militære profession.«
Derfor er det i dag i stigende grad evnen til at skabe stærke og mangfoldige arbejdsfællesskaber, Forsvarer lægger vægt på, når de udvælger og uddanner deres ledere. Dette tiltag anser Vilhelm Holsting som en stærk målsætning for god ledelse.
»Vi oplever på mange områder en stigende usikkerhed både i forhold til forandringerne i den militære verden og i samfundet som helhed. Tingene ændrer sig hurtigere og hurtigere, og derved sker der også det, at arbejdsfællesskaber lettere bliver udsat for store forstyrrelser eller disruptions. Det kan skabe usikkerheder og konflikter i opgaveløsningen, hvis ikke man har et stor ledelsesfokus på at sikre og udvikle stærke arbejdsfællesskaber.«
»Det oplever vi er den rigtige måde at tænke på – og det er ikke bare værdifuldt for Forsvaret, men også i det hele taget når vi ser på, hvordan vi skal kunne løse opgaver sammen i samfundet. Generelt kunne langt de fleste organisationer i samfundet have gavn af de ledelsesprincipper, vi benytter i Forsvaret. Men det gælder også den anden vej. Vi lærer meget om ledelse fra andre institutioner og organisationer,« siger Vilhelm Holsting.«
Behovet for det nye
I 2023 fik Forsvaret revitaliseret deres ledelsesgrundlag og lagt en ny retning for, hvordan de skal udvikle sig som organisation. Det skete i forlængelse af, at der blev indgået et nyt forsvarsforlig for 2024-2033.
»Forsvaret skal udvikle sig og bygges op, og det kommer til at kræve, at vi får en masse nye medarbejdere og kompetencer, der kan arbejde godt sammen. Så der kommer til at være meget fokus på at arbejde med den psykologiske tryghed som en base for, at vi sammen kan blive et stærkt udviklingsfællesskab,« siger Vilhelm Holsting.
»Lige nu kan det være svært for os at gennemskue, hvad der forventes af os om ti år. Så vi skal være rigtig gode til at samle det op på vejen. Det er en ret høj grad af uforudsigelighed og kompleksitet, som vi skal håndtere, og her er det igen bare så vigtigt at have skabt et trygt rum med plads til forskellighed.«
Selvom Forsvaret i stigende grad fokuserer på mangfoldighed og psykologisk tryghed, så ændrer det ikke på, at alting sker med opgaven i centrum.
»Når vi skal finde ud af, hvordan vi skaber en god arbejdsplads, så er det altid med fokus på at kunne løse en given arbejdsopgave. Men opgaven kan sagtens kalde på, at man gør noget nyt. Derfor bliver vores ledelsesstil også løbende udviklet, selvom Forsvaret på mange måder er en traditionel organisation.«
»Hvis man bliver ved med at holde fast i det, man plejer at gøre, men det ikke er tilstrækkeligt, så får man ikke løst opgaven. Så er man nødt til at tilføre den noget nyt. Så når opgaverne er meget omskiftelige og bevægelige, som de blandt andet er i vores verden, så kommer man meget hurtigt til kort, hvis ikke man er i stand til at kunne få det bedste frem i mennesker hele tiden.«
