Lad det være sagt med det samme: Londons gastronomiske ansigt er ligesom selve byen under konstant udvikling. Alt fra madmarkeder til nye Michelin-restauranter ser ustandseligt dagens lys, mens pubber drejer nøglen om, og kæder opkøbes eller forsvinder. Madscenen i London kan virke uoverskuelig, selv for folk der har boet i den britiske hovedstad i en årrække.
Der er alene over 3000 pubber i byen. Læg hertil 66 spisesteder med minimum én Michelin-stjerne og 181 McDonald’s-restauranter. Der er med andre ord hjælp at hente på enhver hylde, hvis man skulle gå sulten eller tørstig rundt i Londons gader.
Tendensen i disse år er, at det klassiske engelske køkken med kidneypie og fish’n’chips fortrænges til fordel for Middelhavsmad og streetfood fra Asien. Og på de bedre madsteder er tallerkenerne så at sige blevet grønnere. Udvalget af vegetarretter stiger, og selv kød og fisk garneres ofte med friske urter, blomster og andre organiske råvarer. Nogle toprestauranter gør ligefrem en dyd ud af at anvende rester og således afvise madspild i bæredygtighedens navn.
Jeg har her udvalgt fem steder, som jeg har et nært og godt forhold til, og som samtidig viser vej til nogle forskellige mad-og drikkeoplevelser i den næsten uoverskuelige jungle, som London er.
1 ) Petersham Nurseries – frokost i det grønne
Første gang jeg besøgte Petersham Nurseries en sommerdag for år tilbage, troede jeg et øjeblik, at jeg var gået forkert. Det tidligere landsted Petersham ligger ud til enge med græssende køer ved Themsens bred i udkanten af London-bydelen Richmond. Jeg havde godt fanget, at spisestedet befandt sig i grønne omgivelser, men jeg havde ikke troet, at jeg nærmest skulle ud i den engelske countryside. Jeg var kommet til et sofistikeret havecenter, hvor forstadsfruer gik rundt og shoppede krukker og nye stauder.
Det viste sig, at Petersham Nurseries både er en slags planteskole med butik og et spisested, der tilmed har haft en Michelin-stjerne for nogle år siden. Menukortet sværmer om et moderne italiensk køkken tilberedt af lokalt dyrkede grøntsager fra godsets køkkenhave.
Det høje niveau og de bæredygtige ambitioner har indbragt restauranten en såkaldt Grøn Michelinstjerne. Hvis man er til patina og en blanding af rustikke og organiske omgivelser med gamle træborde, vinranker og krukker med alskens blomster og planter, så findes der ikke noget bedre sted i London at spise en frokost.
Petersham Nurseries, Church Lane, Petersham Road, //petershamnurseries.com
2) The Muffin Man – min højt elskede tea shop
Agurkesandwicher og svulstige kager på række. Te, der skal hældes i koppen gennem en lille si for at undgå blade fra kanden. Blomstrede duge og lune scones med clotted cream og marmelade.
Nej, det er ikke et traktement taget ud af en Miss Marple-krimi, men en almindelig hverdag på The Muffin Man – en god gammeldags tea shop, der rummer alt den angelsaksiske hygge og jordnærhed, som man ikke finder på de fornemme 5-stjernede hoteller.
Det var en af min mors veninder, der i starten af 1990’erne gjorde min familie opmærksom på The Muffin Man – et anonymt te-hus på en stille sidegade til Kensington High Street. Allerede dengang var stedet en institution i det vestlige London, og det har den været lige siden.
Smarte modeblade og influencere finder ikke så let vejen hertil, og lov mig, at I ikke deler adressen med alt for mange, så The Muffin Man kan forblive en velbevaret hemmelighed. Husk også at medbringe kontanter. Året er 1953 på The Muffin Man, og kreditkortmaskiner findes ikke.
The Muffin Man, 12 Wrights Lane, www.themuffinmanteashop.co.uk
3 Holly Bush – “landsby-pubben” i Hampstead
Bydelen Hampstead er et kapitel for sig. Når man stiger op fra tuben, er det som at ankomme til en købstad i provinsen, hvor folk har mindre travlt, stopper op og sludrer med hinanden, lufter hunden og hygger sig. Gaderne er visse steder stejle med brosten og trapper flankeret af velholdte byhuse. Hampstead er et rigt boheme-kvarter, som i årtier har tiltrukket kunstnere, filmskuespillere, rockstjerner og old money-folk. Det var også i Hampstead, den nu afdøde, tidligere græske konge Konstantin og danskfødte Anne-Marie havde deres eksilhjem i mange år.
I et af de mest kuperede strøg finder man Londons vel nok mest charmerende pub, The Holly Bush, i en bygning fra 1790’erne. Klientellet er en god blanding af hundeluftere, forfattere, rockstjerner og helt almindelige lokale, der alle nyder interiøret med træudskæringer, messing og matteret glas.
I pubbens spiseafdeling, der har klassisk engelsk mad på menuen, tændes der op i pejsen på køligere dage. Mens nogle nyder en Sunday roast med yorkshire-pudding og brun sovs, nøjes andre med et krus skummende ale, mens snakken går og ilden knitrer.
The Holly Bush, 22 Holly Mount, www.hollybushhampstead.co.uk
4) Inko Nito – japansk streetfood med vennerne
Hvor går en gruppe venner hen og spiser en cool og anderledes middag sammen midt i London? Mit svar er Inko Nito, en japansk restaurant på grænsen mellem de to livlige bydele Carnaby og Soho. Jeg besøgte stedet første gang lige efter åbningen i 2018, og man kan altid være skeptisk, når nye spisesteder slår dørene op, men Inko Nito holder niveauet.
Menuen består primært af småretter som sashimi og maki – og grillede kødspyd og grøntsager, såkaldt robatayaki. Simremad er der ikke meget af her. Det går stærkt, maden lynsteges og bringes til bordet lidt efter lidt, og der lægges op til, at man deler og smager hinandens bestillinger.
På Inko Nito tilberedes maden på en ø midt i det hele. Stedet er oplagt at besøge før eller efter en koncert, en fodboldkamp eller en musical, hvis man er nogle stykker, der rejser sammen. Stemnings- og smagsmæssigt er man snarere i Tokyo end i Tottenham – og hvad skal man så smage? Prøv lidt af det hele, og gå i hvert fald ikke glip af den braisserede oksemarv toppet med rødløg.
Inko Nito, 55 Broadwick Street, //inkonitorestaurant.com/locations/london-soho/
5) HIDE – romantisk Michelin-middag
Man siger, at ”less is more” – et mundheld, der har præget eksteriøret på HIDE. Man skal vitterligt vide, der ligger en restaurant bag den anonyme dør af træ midt på det pulserende og mondæne Picadilly-strøg og med den kongelige Green Park som genbo. Det nøgne ydre er selvfølgelig rent spil for galleriet, og hvis jeg nu begynder med at fortælle, at HIDE har en elevator, der kan hejse en Ferrari eller Rolls-Royce direkte op til første sal, så gæster kan gå ubemærket fra deres køretøj ind i en privat lounge, kan de fleste nok regne ud, hvad klokken er slået.
Selve restauranten er delt i to etager, begge indrettet i lette, lyse farver og med masser af træ, der peger mod skandinavisk minimalisme, snarere end den til tider lidt tunge engelske stil (bemærk den smukke trappe). Bed om at få et bord med udsigt til den frodige Green Park, så romantikken kan få lov at dvæle, også uden for vinduerne.
Lethed og nyskabelse præger menukortet, hvor lokale britiske råvarer er kombineret med ingredienser fra verdenskøkkenet. Noget, der slog mig første gang, jeg besøgte HIDE, var retternes smukke farvesammensætning. Her spiser man ikke kun med munden, men også med øjnene. Næsten siden åbningen for en håndfuld år siden, har HIDE indkasseret en velfortjent årlig Michelin-stjerne. Stedets tasting-menu med tilhørende vinmenu, sat sammen af restaurantens dygtige sommelier, er en udsøgt, gastronomisk helaftensforestilling, som man sent vil glemme.
HIDE, 85 Picadilly, //hide.co.uk