Traditionsklub rystet: Skal Fremad Amager have fast hjemmebane i Brønshøj?
Traditionsklubben Fremad Amager frygter, at den ikke længere kan spille sine hjemmekampe i Sundby Idrætspark hjemme på Amager, sådan som den har gjort i snart 100 år. Den stærkt lokalt forankrede klub har nemlig ikke midler til det lysanlæg, der kræves for at spille elitefodbold. Og kommunen vil ikke betale for et.