Sjælland huser nok hovedstaden og talrige uddannelsesinstitutioner, men er alligevel den landsdel, som er dårligst til at få unge i uddannelse: Ud af de 20 kommuner, hvor flest unge står uden uddannelse, er de 16 kommuner sjællandske, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Især er den vestlige og sydlige del af Sjælland, herunder også Lolland-Falster, hårdt ramt: 20 procent af de syd- og vestsjællandske unge mellem 16 og 29 år står trods kontanthjælpsreform og flere andre reformer uden en uddannelse ud over grundskolen.

En af dem, der har beskæftiget sig mest med ulighed i samfundet, er journalist og debattør Lars Olsen, som har skrevet flere bøger om klasseskel. Han advarer om, at Danmark er »ved at knække over«.

»Får vi ikke stoppet det her, får vi et Danmark, som bliver langt mere polariseret, og hvor Sjælland er det egentlige problem. Sjælland er langt mere polariseret end Jylland, fordi vi på Sjælland har København med samfundets mest privilegerede og alligevel ikke skal køre mere end 100 kilometer, før man kommer til et helt andet Danmark,« siger Lars Olsen.

Der er langt til Lammefjorden

På landsplan står hver syvende ung mellem 16 og 29 år uden anden uddannelse end grundskolen. Det tal stiger imidlertid voldsomt, hvis man udelukkende ser på Odsherred Kommune, som topper listen over kommuner med flest uuddannede unge. Flere end hver fjerde ung i kommunen ved Lammefjorden går et liv på kanten af arbejdsmarkedet i møde, selv om kommunen i 2011 lagde en strategi for at få flere unge ind i uddannelsessystemet.

»Vi er et område med mange ufaglærte, så der er ikke i alle familier tradition for at tage en uddannelse efter folkeskolen. Det er et langt, sejt træk, og vi arbejder meget for, at forældrene skal italesætte uddannelse over for børnene,« siger borgmester i Odsherred Kommune Thomas Adelskov (S).

Sammenligner man Vest- og Sydsjælland med henholdsvis hovedstadsområdet og Nordsjælland, er der markante forskelle: I København står blot 11,5 procent af de 16-29-årige uden uddannelse, mens tallet for Nordsjælland er 16,8 procent.

»Når man sammenligner Nordsjælland med Vestsjælland, så er det som at se på to forskellige planeter. Det peger på, at der er betydelige sociale forskelle i Danmark – og det især på Sjælland,« forklarer Martin D. Munk, professor ved Center for Mobilitetsforskning på Aalborg Universitet.

Arbejdsmoralen højere i Vestjylland

Syd- og Vestsjælland er en del af det, man i folkemunde kalder udkantsdanmark, og som typisk er kendetegnet ved lave huspriser og lav befolkningstæthed. Men udkantsdanmark er ikke nødvendigvis lig med et lavt uddannelsesniveau, for andre udkantsområder er gået fri af Sjællands åbenlyse problemer med en høj uddannelsesløshed blandt unge.

»I Vestjylland er der også lave huspriser og langt mellem borgerne, men her har man ikke de samme problemer. Arbejdsetikken og de sociale normer i Vestjylland er medvirkende til, at borgerne er mere villige til at få en uddannelse, klare sig selv og arbejde flittigt,« påpeger Martin D. Munk:

»Folk er blevet lullet i søvn, kombineret med at uddannelsesinstitutioner er blevet lukket og arbejdspladser forsvundet. Hvis dette fortsætter i nogle årtier, så rammer ulykken, og det er desværre tilfældet med Syd- og Vestsjælland.«

Professoren ved Center for Mobilitetsforskning på Aalborg Universitet mener, at politikerne har truffet de forkerte beslutninger – blandt andet med hensyn til lukning af lokale uddannelsesinstitutioner – men peger også på, at borgere i udkantsområder bør ændre tilgangen til uddannelse.

»Lokalbefolkningen bliver nødt til at begynde at tænke deres liv anderledes – for eksempel, som man gør i Vestjylland. Det, er jeg ikke i tvivl om, vil være en løsning,« siger Martin D. Munk.

Den geografisk set voldsomt skæve udvikling er ikke kun bekymrende, men også kostbar for samfundet. Det mener chefanalytiker hos AE Mie Dalskov Pihl, som står bag analysen. Hun påpeger, at vejen frem er mere hjælp til uddannelsesløse unge, som ikke vil blive opfanget af reformerne:

»Der mangler tiltag til uuddannede, som er blevet voksne. De bliver ofte glemt, fordi vi kun tænker på dem, der lige er gået ud af niende klasse. Og desuden handler det om, at vi har med nogle mennesker at gøre, som på grund af den sociale arv har dårligere kort på hånden«.

Christiansborg: Ikke vores skyld

Journalist og forfatter Lars Olsen mener, at det i høj grad er op til politikerne at udligne de store forskelle:

»Løsningen kræver mere end en enkelt reform på et enkelt område. Der skal sættes ind over for hele problemstillingen om udkantsdanmark, og det handler både om afstand til uddannelsestilbud og erhvervsudvikling. Det er de store hjul, og det har politikerne enormt svært ved, fordi det altid er lettere at lave en mindre reform og så sige, at det løser alverdens problemer.«

På Christiansborg afviser flere uddannelsesordførere imidlertid, at det er landspolitikerne, der skal løse uddannelsesproblemet i udkantsdanmark. De mener, at det er kommunerne, der lokalt må tage et ansvar.

»Kommunerne må smøge ærmerne op og være bedre til at servicere erhvervslivet, så der kan skabes vækst og flere praktikpladser til dem, der vælger en erhvervsuddannelse,« siger Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Det er Venstres Esben Lunde Larsen helt enig i:

»Kommunerne skal sammen med uddannelsesvejledere, forældre og institutioner sikre, at der er fokus på problemstillingen i de udsatte kommuner.«

95 procent skal have en uddannelse

Regeringen satte sig i 2011 det mål, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skulle gennemføre en ungdomsuddannelse.

De seneste tal, som baserer sig på den årgang, der forlod folkeskolen i 2013, viser ifølge Undervisningsministeriets fremskrivning, at 93 procent af årgang 2013 vil tage en ungdomsuddannelse.

Undervisningsminister Christine Antorini (S), der i øjeblikket er på rejse i Vietnam, erkender i et skriftligt svar til Berlingske, at man med 137.000 uddannelsesløse på landsplan ikke har fået alle med på uddannelsesvognen.

»På tværs af regionerne er der forskelle i forældrenes sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund. Det betyder meget for unges forudsætninger for at opnå en ungdomsuddannelse. Derfor har vi styrket hele uddannelsesområdet med øget faglighed i folkeskolen, bedre erhvervsuddannelser og investering i voksen- og efteruddannelse fra ufaglært til faglært som voksen.«

Ministeren pointerer, at eksempelvis nye erhvervsuddannelser for både unge og voksne samt nye tiltag på HF-området skal bringe flere unge ind på en uddannelse:

»Vi skal have de sidste med. For uddannelse øger den enkeltes mulighed for at få et job og få et solidt fodfæste som medborger i samfundet. Og set fra et samfundsperspektiv løfter uddannelse den danske arbejdsstyrke og de danske virksomheder i den globale konkurrence.«