Ansvaret for at begrænse skaderne på natur og dyreliv efter en olie- eller kemikalieforening i dansk farvand skal i fremtiden konkurrenceudsættes, og det vil ende hos en privat virksomhed, hvis det samlet er mest fordelagtigt.

Søværnets nuværende fire miljøskibe skal erstattes med civile skibe, der er »gnistfrie« og dermed kan operere i områder med letantændelige væsker. Et af skibene skal være særlig godt beskyttet, så det kan bekæmpe kemikalier. Dette skib skal også sikres mod ejerens eventuelle konkurs.

I øvrigt vil det være op til tilbudsgiverne at finde ud af, hvor mange skibe der kræves for at præstere det beredskab, som de nuværende fire specialbyggede, men nedslidte miljøskibe har præsteret.

Sådan lyder Forsvarsministeriets plan for at konkurrenceudsætte havmiljøberedskabet, som Søværnet i dag har ansvaret for.

Beredskabet på havet har akut behov for at selv at blive reddet. Konkurrenceudsættelse har været undervejs siden 2009, og blev politisk besluttet i det nuværende forsvarsforlig, der blev indgået i 2012.

Det nuværende havmiljøberedskab består hovedsageligt af fire nedslidte miljøskibe – to store og to mindre – som blev bygget i 1970erne og længe har stået med »rød« markering i forsvarets oversigt over materiellet. »Rød« betyder, at materieltilstanden er kritisk.

Forsvaret har besluttet at iværksætte en nødplan med køb af skibscontainere med havmiljømateriel beregnet til indsættelse fra civile skibe i tilfælde af en akut forurening.

»Det kan vel dårlig blive ringere«

»Det nuværende beredskab er så piv-dårligt, at det vel dårligt kan blive ringere,« lyder bedømmelsen af udbudsplanen fra Kasper Thomassen, som er tidligere chef for »Marie Miljø«, der er et af de fire miljøskibe.

Efter godt ti års arbejde med havmiljø forlod han for to år siden Søværnet til fordel for job som civil skibsfører i frustration over den manglende politiske vilje til at betale for et tidssvarende beredskab mod olie- og kemikalieforurening på havet.

Hans væsentligste anke er, at udbudsplanen er »uambitiøs.« Ifølge Kasper Thomassen burde man lukke og slukke for de danske miljøskibe allerede nu, og lave en kontrakt med Sverige om at varetage det danske beredskab, indtil et nyt dansk beredskab kan være på plads om fire-fem år.

»Hvis man var ærlig, lukkede man beredskabet nu. For vi læner os op ad katastrofen,« siger han.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) skriver i en mail til Berlingske, at den private leverandør som udgangspunkt skal levere samme beredskab, som forsvaret gør i dag. Men ministeren forventer, at hurtigere og mere tidssvarende skibe vil betyde bedre dækning af havområderne, ligesom han understreger, at forsvaret også efter et udbud vil have ansvaret for at kontrollere den private leverandørs træning, vedligehold og opgaveløsning.

Men løftet om et kvalificeret tilsyn med et privat rederi tror Kasper Thomassen ikke meget på.

»Hvor skal Søværnets folk hente deres erfaringer og uddannelse fra, når de ikke længere selv har opgaven,« spørger han.

Kasper Thomassen ærgrer sig over, at udbuddet af havmiljøberedskabet i 20-25 år vil blokere for, at staten kan samle alle sine opgaver til havs - havmiljø, fiskeriinspektion, bøjeskibe og farvandsovervågning – som en samlet opgave med tilhørende synergieffekter.

Akut behov for at finde en afgørelse

Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, medgiver, at konkurrenceudsættelsen kun omfatter Forsvarsministeriet.

»Men vi har et akut behov for at få en afgørelse om havmiljøet nu. Jeg afskriver ikke en samlet løsning på havet, men det må blive på længere sigt,« siger Troels Lund Poulsen, som lægger vægt på, at det overhovedet er blevet muligt at konkurrenceudsætte opgaven.

Forsvarsministeriets udbud er kontraktligt usædvanligt kompliceret, fordi politikerne ønsker at tage højde for flere modstridende hensyn: På den ene side ønsker de et højt beredskab med skibe og mandskab klar til indsættelse med kort varsel. På den anden side skal beredskabet ikke koste ret meget, hvilket betyder, at en privat ejer skal kunne bruge sine skibe og mandskab til kommercielle opgaver ved siden af havmiljøopgaven. Der skal altså findes en balance mellem beredskab og økonomi.

Det nye kemikalieskib, der skal sikres mod både gift og konkurs, kan ifølge udbuddet ejes enten af byderen eller, hvis det økonomisk er mest fordelagtigt, ejes og drives af Forsvarsministeriet. Og endelig kan Forsvarsministeriet beslutte at annullere hele udbuddet, hvis forsvarets kontrolberegning skulle vise, at Søværnet alligevel kan løse opgaven billigere.

Udbuddet er en stor mundfuld for forsvaret, men også for de mulige private bydere. Forsvarsministeriet vil prækvalificere tre, fire eller fem virksomheder, som vil få to millioner kr. hver til at dække omkostningerne ved at byde på opgaven. Ministeriet regner med at en kontrakt skal have en 15-25-årig løbetid. Afgørelse og kontrakt ventes om et år.

Ved siden af beredskabet på havet patruljer et af Flyvevåbnets Challenger-fly to gange om ugen på udkig efter forurening på havet. Også den del af havmiljøindsatsen konkurrenceudsættes, og udbuddet er igangsat. Flyovervågningen er mindre kompliceret end det havbaserede beredskab, og resultatet af udbuddet ventes i marts næste år.