Sådan fejrer man jul i arresten

Glas, der klirrer, og grin, der spreder sig, mens rummet fyldes af duften fra andesteg og karamelliserede kartofler. Huset er fuldt af gæster, den ene mere spændt end den anden. Et scenarie, der udspiller sig for de fleste. Juleaften. Hjerternes fest. Men rundt omkring i landet sidder der folk, som ikke oplever juleaften sådan. Ikke fordi deres religion tilsiger dem noget andet, ikke fordi de ikke bryder sig om julen, men fordi livet har sat dem nogle begrænsninger. Mød to personer, der ikke skal holde jul på traditionel vis.

»Rikke« afsoner en straf for drabsforsøg i Holbæk Arrest og er fast besluttet på, at den første jul alene – indespærret i en celle – også bliver den eneste. »Det er sidste jul, jeg sidder sådan et sted. Det er også derfor, jeg tænker, at jeg må prøve at få det bedste ud af det. Så når man kommer ud, er man jo blevet et andet menneske,« siger hun. Fold sammen
Læs mere