Når tavshed er guld

Film: I Am Legend Når julemætheden har indfundet sig og man får lyst til spændingsfyldt action, er science-fiction-thrilleren »I Am Legend« et eminent bud på underholdning, der sætter pulsen i vejret. En visuelt uforglemmelig oplevelse og oven i købet med en Will Smith, der ikke er set bedre.

Foto: Warner Bros. Pictures
Hvad ville man gøre, hvis man var så heldig – eller uheldig – at være det sidste menneske på Jorden? Ville man forsøge at leve videre på bedste vis? Ville man lægge sig ned og dø af ren og skær håbløshed? Eller ville man bare blive lidt småskør af al den ensomhed? Det er det grundlæggende spørgsmål i Richard Mathesons roman fra 1954, der to gange tidligere er blevet filmatiseret. Første gang i 1964 med »The Last Man on Earth« med Vince Price i hovedrollen og igen i 1971 med Charlton Heston i »The Omega Man«. Forskellige versioner af den samme historie om videnskabsmanden Robert Neville, der som det eneste menneske overlever en virus, der har udslettet verdens milliard-befolkning. De eneste, der holder ham med selskab, er hunden Sam og de såkaldte Lyssky. I stedet for at dø af virussen er de Lyssky blevet immune og lever en tilværelsen som en slags blodtørstige zombier, der kun kommer ud om natten. Og denne tredje filmatisering har været længe undervejs. Allerede for mere end femten år siden var der tale om at Ridley Scott skulle lave den, dengang med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen. I stedet for Ridley Scott er det nu blevet den i spillefilms-regi forholdsvis uprøvede instruktør Francis Lawrence, der har stået bag kameraet. Han har tidligere kun lavet »Constantine« og et væld af prisbelønnede musikvideoer. Og sammen med ham er det – heldigvis – ikke den østrigske bodybuilder, der blev sidste mand på Jorden, men en Will Smith helt uden komik. Resultatet af den kombination er ikke blevet til det larmende stor-epos, man kunne have frygtet, men først og fremmest til en skuespilmæssig tour-de-force, hvor Smith uden dialog udtrykker følelser og sindsstemninger på vanvittigt medrivende vis. Han er med i hver eneste scene og bærer næsten hele filmen alene på sine veltrænede skuldre. Og på trods af at det næsten kun er Will Smith, man ser, bliver filmen på intet tidspunkt kedelig og det siger vel en hel del om mandens evne til at fastholde sit publikum. Hovedvægt på skuespillet Vægten på skuespillet frem for special effects gør, at der inde bag den spændingsfyldte action, også er en stor del af »I Am Legend«, som er et psykologisk drama om en enkelt mand. Det er den lille historie i den stratosfærisk store, tilsat spænding nok til at filmen samtidig bliver drevet frem i passende tempo. Godt suppleret af en så fantastisk billedramme – eminent fotograferet af »Lord of the Rings«-fotografen Andrew Lesnie – at scenerne med et mennesketomt Manhattan på én gang er fascinerende, krybende uhyggelige og direkte uforglemmelige. Scener, der ikke bare er blevet til ved ren computerteknik, men som blev skudt delvist on location, da man afspærrede Fifth Avenue – en af de travleste gader i verden – det meste af en dag. Selv om man ikke sædvanligvis er til horror eller science fiction film, kan man se »I Am Legend« alene for netop billedernes skyld. Det er en af den slags actionfilm, som kroppen reagerer på, så både puls og følelser kan mærkes – og hvad mere kan man forlange?