Når mænd hæver røsten

Den jazzede herresang – og kunsten at lægge sig i slipstrømmen af Bing Crosby, Nat King Cole, Frank Sinatra og Tony Bennett – er blevet et verdensomspændende fænomen. Dagens tilbud kommer fra USA, Canada, England og Danmark.

Pladecovers Fold sammen
Læs mere
Hvad er en crooner? Elementært sagt er det en herrevokalist, der synger i en tilbagelænet og udpræget jazzet stil, og som primært fortolker sange fra »den store amerikanske sangbog«. Helt klart har crooner-begrebet med årene fået lidt videre rammer med hensyn til stil og repertoire, og så er det blevet et verdensomspændende fænomen. Her er i hvert fald fire CD-aktuelle herrer af forskellig nationalitet, der mere eller mindre lægger sig i slipstrømmen af Bing Crosby, Nat King Cole, Frank Sinatra og Tony Bennett.

Amerikaneren Curtis Stigers, der i begyndelsen af 1990erne var en pop-komet med hang til de svulstige ballader, har siden årtusindskiftet dyrket sin gamle kærlighed, jazzen. Det er han mildt sagt sluppet godt fra, og i oktober er han atter koncertaktuel i Danmark.

Han »varmer op« med sit femte album som jazzsanger, og han lægger stærkt ud med en velfungerende fortolkning af Bob Dylans: »I’ll Be Your Baby Tonight«. Så kører det ellers super-professionelt deruda’ med de trofaste og solide ledsagere, og hist og her eget magtfuldt spil på tenorsaxofon.

Fremhæves skal balladerne, ikke mindst Curtis Stigers’ mesterlige fortolkning af Paul Simons »American Song«, som i øvrigt er baseret på den gamle tyske salme »Befiehl du deine Wege«. Og så er der spark i Mose Allisons »Your Mind Is On Vacation«, der fremføres med den rette ironiske distance. Til andre tider kan denne distance gå over i krukkeri. Og ret beset rummer pladen en kende for meget af det krukkeri, som Curtis Stigers ubesværet – og uden at miste troværdigheden – kan jonglere med, når han står på en scene.

Også canadieren Michael Bublé står stærkt som scenekunstner, hvilket han fastslog sidste år ved en forrygende koncert i K.B Hallen. En eminent sanger og entertainer, som virkeligt løfter arven fra de gamle crooner-drenge, og som nu er ude med sin tredje CD.

Sinatra-klassikeren »The Best Is Yet To Come« åbner ballet, og det navnkundige Clayton-Hamilton Jazz Orchestra sørger for at alting klinger og swinger. Også andre værker fra Sinatras skatkiste formidler Michael Bublé helt suverænt, og dertil kommer så en portion blandet landhandel, herunder den lettere vamle »Me and Mrs. Jones« samt - med vokalgruppen Boyz II Men - en charmerende version af funk-jazz-klassikeren »Comin’ Home Baby«. Så er der engelsk/portugisisk duet med den brasilianske sanger Ivan Lins i Eric Claptons »Wonderful Tonight« og et rimeligt forsøg på en nyfortolkning af »Always On My Mind«, som både Elvis Presley og Willie Nelson har udødeliggjort, samt uforfalsket jazz i den gode gamle »I’ve Got The World On A String« og fin romantik i Johnny Mercers alt for sjældent hørte ballade »Dream«.

Sjældent hørte værker er til gengæld ikke noget den britiske sanger Russell Watson dyrker på sin nye CD. Da jeg modtog pladen, sagde navnet mig ingenting, hvilket jeg beklager, idet han faktisk er et kæmpenavn på den anden side af Nordsøen. Han er fabriksarbejderen, der fik sit gennembrud, da han i 1999 inden en vigtig fodboldskamp i Manchester diverterede med Puccinis nok så berømte »Nessun Dorma«! Siden har han gjort sig i populære opera-arier og pompøse pop-ballader, og sidste år tog han til de berømte Capitol studier i Hollywood for at indspille værker fra »den store amerikanske sangbog«. Skønt han umiddelbart inden fik konstateret en svulst i hjernen, gennemførte han indspilningerne. Han er heldigvis i bedring, og det er der grund til at glæde sig over.

Her er nemlig ægte crooner-kunst – med hårdtprøvede numre som »Strangers In The Night«, »When I Fall In Love«, »You Make Me Feel So Young«, »The Summer Wind« og »Smile«. På sin vis forudsigeligt, men hallo!! – hvor er det dog godt – og flot. Veteranen Jorge Calandrelli står for arrangementer og direktion, og hist og her dukker den fremragende tenorsaxofonist Tom Scott op som solist. Og så er Russell Watson bare manden med den helt store stemme. Om det er jazz, ved jeg ikke, men overvældende er det – og en på alle måder fryd for ører og sjæl.

Og så er der vist ellers ved at gå inflation i fortolkning af »That’s Life«, som Frank Sinatra lancerede tilbage i 1966. Både Michael Bublé og Russell Watson fortolker den – helt i traditionen, og så er den inkluderet på debut-udspillet fra den danske sanger Søren Lampe, der formidler den på en særegen og blues-relateret facon.

Jo, generelt går Søren Lampe ganske frisk og ganske personligt til sagen i crooner-faget, blandt andet med en uptempo-version af balladen »My Foolish Heart«, og ved første gennemlytning imponerer han med sin massive røst. Men den holder ikke helt – rent oplevelsesmæssigt. Monotonien sniger sig ind. Til gengæld omgiver han sig med et fantastisk hold af musikere, heriblandt pianisten Kasper Villaume, trommeslageren Morten Lund, organisten Jeppe Tuxen og saxofonisterne Anders Gaardmand og Claus Waidtløw.

Søren Lampe har sat engelsk tekst til Thelonious Monks »In Walked Bud« og dansk tekst til Olle Adolphsons »Trubbel«, og det er blevet til henholdsvis »Jazz?« og »Knas«. Sidstnævne, der afrunder CDen, er desværre gumpetung, og den varer næsten otte minutter! Lise Reinau kunne i sin tid – med Erik Deigaards fine tekst – formidle sangen – fuldstændigt suverænt – på omkring den halve tid.

Men så er vi ovre i croonetterne. Og det er jo en helt anden snak.

Curtis Stigers: »Real Emotional«. Concord Records 0888072301504.

Michael Bublé: »Call Me Irresponsible«. 143 Records 9362-49998-9

Russell Watson: »That’s Life«. Decca Records 475 8532

Søren Lampe: »Get Loose«. Calibrated ZALI052.