Xander og banaliteterne

Popsangeren Xander fylder flotte produktioner ud med tommer kalorier.

Xanders nye EP »Indre By« er udgivet på :labelmade: Fold sammen
Læs mere

Man kan ikke beskylde Xander for at opfinde den dybe tallerken. På sin første nye udgivelse siden 2012, ep’en »Indre By«, prøver Anne Linnets søn at lyde som en dansk udgave af Drake. I hvert fald i den bløde variant. Xander synger ganske vist mere blidt og luftigt, men det følsomme slægtskab er ikke til at tage fejl af, når han samtidig pakker sine urbane r&b-popsange ind store sørgmodigt sugende produktioner, der giver fornemmelsen af at side alene i en dyr hotelsuite. Som sådan fejler håndværket ikke noget. Problemet er teksterne, hvor banaliteterne flyder i en lind strøm. »Jeg har mødt så mange piger, baby / ingen af dem er som du,« lyder det på »Spild Tiden«. Hvor originalt! »Man kan ikk’ spole tiden tilbage,« konstaterer han senere. Andre steder bliver det ufrivilligt komisk: »Du siger jeg er en spiller / jeg spiller kun på klaver / spiller G#-dur til du ik’ ka’ mer’«. Var det virkelig alt, hvad du kunne komme op med på fire år, Xander?

Hvem: Xander
Hvad: »Indre By«, (:labelmade:)