White og Morrisey retrohygger med coversange fra jukeboxen

Soulrockeren Matthew E. White serverer en række uforpligtende fortolkninger i selskab med samarbejdspartneren Flo Morrisey på albummet »Gentlewoman, Ruby Man«.

Foto: Foto: PR. BMINTERN - Sangeren Matthew E. White har teamet op med den britiske sangerinde Flo Morrisey på albummet Gentle Woman, Ruby Man.
Læs mere
Fold sammen

Sangskriveren Matthew E. White, som har base i Richmond, Virginia, har en anseelig anpart i de seneste års revitalisering af soulrocken. Whites idiosynkratiske stil er en sjælfuld fusion af håndspillet blæser- og strygerindsvøbt 70er-R&B, vuggende folk-gospel og tilbagelænet sydstatscroon, som han har demonstreret flair for på sine indtil videre to fremragende album.

På »Gentlewoman, Ruby Man« kører han parløb med den britiske sangerinde Flo Morissey. De to traf hinanden i efteråret 2015 til et Lee Hazelwood-tribute-arrangement, hvor de optrådte sammen med en fortolkning af klassikeren »Some Velvet Morning«. Straks følte de en naturlig kemi og det lå derfor i kortene, at det musikalske samarbejde skulle fortsætte på et senere tidspunkt.

Resultatet foreligger nu i form af nærværende udspil med ti fortolkninger af sange skrevet af så forskellige kunstnere som Frank Ocean, James Blake, Leonard Cohen og Velvet Underground. Nyt guld mikses med gammelt.

Stilistisk tager White og Morrisey arven op fra dynamiske mand-kvinde-duoer som Nancy Sinatra og netop Lee Hazelwood samt Marvin Gaye og Tammi Tyrell. »Gentlewoman, Ruby Man« lyder retro, uden at den kammer over i pyntesyg og tuttenuttet kitsch, som det ofte sker i M. Ward og Zoey Deschanels’ She & Him, som det ellers også er oplagt at drage visse parraller til her.

Men White og Morriseys stil er langt mere varmblodet, livagtig og naturligt cool. Og det selvom man vist godt kan tillade sig, at kalde albummet for et lille hyggeligt og uforpligtende mellemspil. Den slags skal der også være plads til. Især hvis det er godt som her.

Duoen giver de meget forskelligartede sangvalg et personligt touch. Makkerparrets udgave af Barrt Gibb og Frankie Vallis gamle »Grease«-titelmelodi er en groovy bandit. På fortolkningen af James Blakes »The Colour In Anything« brillerer Flo Morrisey som vingeskudt sirene, mens parrets version af Charlotte Gainsbourgs »Heaven Can Wait« er smuk i al sin narkotiske tristesse.

Det er i det hele taget rigtig rart at være i selskab med White og Morriseys jukebox. Også selvom det er uforpligtende. 

Hvem: Flo Morrisey & Matthew E. White
Hvad: »Gentlewoman, Ruby Man«, Caroline Records

Hør albummet her: