Volbeat går i genbrugsmode

De populære metalrockere spiller med sikre og dybt forudsigelige kort på deres sjette album »Seal The Deal & Let’s Boogie«.

Volbeat er Danmarks i øjeblikket mest populære og succesfulde rockorkester, men bandet sætter ikke meget på spil på deres nye udgivelse.
Læs mere
Fold sammen

Det at have en distinkt og let genkendelig signatur kan ofte have sine fordele, men i visse henseender kan det så sandelig også være en ulempe. Det kan gøre én magelig og forsigtig. Være medvirkende til, at man ikke rigtigt gider anstrenge sig for at tænke uden for de vante og velkendte rammer. Gøre at man ikke tør tage nogen chancer eller sætte sig selv lidt på spil. Dulme sulten.

Volbeat er uden seriøse konkurrenter rigets p.t. mest populære og succesfulde rockorkester. De har turneret side om side med heavylegender som AC/DC og Metallica, de har solgt læssevis af plader og har et kæmpestort publikum både herhjemme og uden for landets grænser. I august spillede Michael Poulsen og kompagni for over 35.000 ekstatiske publikummer i Tusindårsskoven i Odense ved den største koncert med et enkelt dansk navn nogensinde. De er en succeshistorie uden lige.

Men måske er al den megen succes steget kvartetten til hovederne? På deres sjette album, »Seal The Deal & Let’s Boogie«, spiller gruppen i hvert fald stort set hele vejen igennem med sikre og dybt forudsigelige kort.

Her er flertallet af de 13 numre skåret over den lidt for velkendte og efterhånden godt tyndslidte Volbeat-læst, hvor gumpetung 50er-anderumpe-rockabilly møder metallisk tonseri med Poulsens karakteristiske munden-fuld-af-kartofler-vokal on top. Det er eksempelvis tilfældet på åbningsnummeret og førstesinglen, »The Devil’s Bleeding Crown«, der lyder som en sang, Volbeat allerede har lavet fem gange tidligere i karrieren. Mindst!

Det samme gælder for de to sange om mystiske kvinder, »Marie Laveau« og »Mary Jane Kelly«, der handler om henholdsvis en creolsk voodoo-præstinde fra Louisiana og den prostituerede unge kvinde, som muligvis var den britiske seriemorder Jack The Rippers femte og sidste offer. Det skorter ikke ligefrem på nytænkning.

Velfriseret produktion

Der er også tale om genbrug, når Volbeat endnu en gang hiver Magtens Korridorer-frontmanden Johan Olsen ind til uskønt at brøle igennem på »For Evigt«. På coveret af Teenage Bottlerocket’s »Rebound« lyder de som Green Day i deres mest tamme og øretæveindbydende poppunk-hjørne, mens deres udgave af The Georgia Satellites’ gamle traver »Battleship Chains« fremstår som en bøvet knoldesparkerfadølsrocker. Og så hjælper det altså heller ikke, at produktionen på albummet generelt er alt for velfriseret og uden modhager.

Så står det straks bedre til på næsten-titelnummeret »Seal The Deal«, der speedmetallisk fræses ud over stepperne i bedste Motörhead-stil, og på »Black Rose«, hvor den canadiske garagerocker Danko Jones giver Michael Poulsens vokal iltert modspil. Stor kunst er det ikke, men effektivt og groovy ikke desto mindre.

Bandets fans vil givetvis være tilfredse, da alt i Volbeat-land lyder, helt som det plejer, men næste gang kunne det nu altså være rart, hvis bandet turde udfordre både sig selv og deres publikum lidt mere. Så kunne det være, at det blev lidt nemmere at få sin metalboogie på?

Hvem: Volbeat Hvad: »Seal The Deal & Let’s Boogie«, Vertigo/Capitol

Volbeats nye udspil, »Seal The Deal & Let’s Boogie«. Fold sammen
Læs mere