Volbeat fik sin Orange eksamen

Roskilde: Volbeat Med bare to albums i ryggen og en strid øsregn væltende ind over scenen, kæmpede Volbeat med alt, hvad de havde kært for at levere den perfekte åbning af festivalen.

Volbeats Michael Poulsen giver den hele den tatoverede arm ved åbningskoncerten på Orange Scene. <br>Foto: Kristian Sæderup Fold sammen
Læs mere

Er du enig med avisens anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Alene synet af de mere 25.000 publikummers udelte begejstring over, at stikket efter mere end fire dages ventetid blev sat i forstærkerne og volumenknappen drejet op i det røde felt, afstedkom vand i øjenkrogen. Det var ikke regn.

Og der var da også mere end almindelig grund til at juble og bytte frustrationen over den piskende regn ud med primalskrig og fysisk forløsning, da lokale Volbeat entrede den helligste af scener på dansk grund. Hovedmand Michael Poulsen havde drømt om dette scenarie, han ville det og intet andet. Så meget at han næsten ikke kunne trække vejret.

Men ud kom lyden af hans vokal, som i al respekt minder om et miks af Cher og Metallicas James Hetfield. Ud kom lyden af buldrende metal og fræsende, beskidte rockguitarer. Der var blod i de højttalere, hjerteblod. Volbeat kæmpede og kæmpede mod naturkræfterne, og især de forreste tusinder kæmpede med.

Af og til prøvede Poulsen at mande smatten op til fællesbrøl, og selv om det ikke var de højeste publikumsbrøl i festivalens historie, så fik han svar. Han tog dem til sig, slog på sit hjerte med knyttet hånd, smilte tilbage og fortsatte sin drømmestund bag mikrofonen.

Efter knap en halv time lukkede Volbeat op fra posen af mere poppede sange, og det er dem, der har fortjent orkestret både hitliste-topplacering og mere end 20.000 solgte albums i år. Publikum tog imod med dansetrin og nakkedunk.

Kontrasten mellem de komplet sortklæde musikere på scenen (bortset fra trommeslageres blå Adidas-sko og hvide Puma-sokker, hvad sker der!) og det brogede publikum med pangfarvet, syntetiske produkter i regnbuefarver uden på deres heroiske humør, var slående. Men parterne fandt hinanden.

Volbeat havde den sværeste opgave på hele festivalen, nemlig at åbne den scene som så godt som alle andre danske navne med få undtagelser har floppet på i festivalhistorien. Og de løste den med alt hvad de havde, alle porer var åbne, hver en celle i sving. Måske minder mange af Volbeats skæringer lidt for meget om hinanden, måske synger Michael Poulsen lidt for ensformigt. Men i denne eksamenstime var alt tilgivet.

Redaktionen kan forkorte i indlæg. Din mening kan blive bragt både i avisen og på www.berlingske.dk.

Med venlig hilsen

Berlingske Tidendes Netredaktion