Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.
Da Isam Bachiri i 2003 modtog kritikerprisen Steppeulven i kategorien Årets Vokalist, blev der officielt sat ord på det, der længe havde været almindeligt kendt: Bachiri var og er stemmen i Outlandish den hamrende musikalske hip hop- og r&b-trio fra Brøndby Strand, der samtidig fungerer som alle socialdemokraters lysende eksempel på frugtbar integration.
Nu tager han så konsekvensen og går solo under navnet Isam B. med en dansksproget plade, der efter sigende er blevet til på ganske få måneder. Den brainy fyr med de marokkanske rødder har åbenbart følt et akut behov for at meddele sig, og det skal jeg lige love for, at han får gjort på»Institution«. Han er efter såvel 24-års-regel, overtolerance og Irakkrig, men det usædvanlige og dybt tiltalende er, at han ikke skælder ud, forbander og peger fingre men tværtimod konsekvent anstrenger sig for at samle og bygge op. Som f.eks. på den helt »Jutlandia«-melodiøse »Benny Adam«, der går i kødet på Danmarks deltagelse i Irak: »Ikke min krig/ Ikke mit blod/ Ikke min Gud/ Ikke mit rod,« fastslår han, før han som en mørklødet Helge Kjærulff-Schmidt både spørger og svarer »Når vi vågner, er det så os eller dem?/ Nej, vi i samme båd, samme synkende båd«.
Tændt Dannebrog
Isam B. lufter også pointen, i mindre geografisk format, på pladens opsigtsvækkende version af H.C. Andersens »I Danmark Er Jeg Født«. Vi kan ikke slå ham ihjel, for han er jo sådan set en del af os selv. I det hele taget gør Isam B. sit for at facettere den hjemlige indvandrerdebat fra hestens egen mund, ikke mindst på»Så Længe«, hvor de blåøjede perkerlovere får ren besked: »Hey du noble halalhippiehed/ Mit hoved vil briste af glæde/ Hvis bare du vendte hjem/ Hjem til de glade 60ere/ For hvad er ignorance andet end doven tolerance/ Uden respekt for videnskab«.
Den er vist ikke til at misforstå, og det er »Alle Veje Fører Til Malmø« heller ikke. Der lige på den anden side af sundet er der »Mere hus, mere bil, mere bling« men også mere kærlighed, for det er jo betydeligt mindre problematisk at bosætte sig i det svenske, hvis kæresten er under 24 og fra de varme lande. Den får Isam sendt afsted med linjerne »Hvad er brobizz uden dig, min due/ Lad os tænde i Dannebrog/ En tindrende tro på me & u«. Igen denne forfriskende opbyggelighed men bemærk at kun det lille »i« forhindrer den midterste sætning i at betyde noget ganske andet. En raffineret og totalt uangribelig allusion, et lille, trodsigt stik, der sladrer om en mere diabolsk side af den pæne Isam. Det samme kan siges om hans coverversion af C.V. Jørgensens mildest talt bittersøde »Entertaineren«, der med konstateringen »Du er mere død end et fossil/ Og det er hemmeligheden bag mit smil« ville sætte ørerne på denne verdens Britney Spearser og Paris Hiltoner i brand, hvis pointen altså gik ind.
Smagsneutral grød
Det var en hel masse om Isams tekster, og det er ikke tilfældigt. For det er dem, der er pladens store aktiv: De er poetisk flyvske, kantet talesprogsfriske, ofte urimede og nogle gange en kende gøglede, som når han gennem en hel sang sammenligner sin kvinde med »Et Godt Måltid«. Der er til gengæld reelle problemer med sounden: Hvor Outlandish fik soulmættet producerhjælp fra hip hop-popørerne Jeppe Bisgaard og Saqib, har Isam solo fundet sig to noget mindre interessante musikalske legekammerater i producerne René Cambony der optræder som medforfatter på de fleste sange og Søren Mikkelsen. Pladen er indhyllet i et fersk lydbillede lige så konturløst som den beige farve, coveret er holdt i en smagsneutral grød, som Isam må arbejde hårdt for at gennemtrænge med våben som stensikre omkvæd (titelnummeret »Institution« og »Benny Adam«) og powersoul (mandfolkeindsatserne »Haven i Lommen« og førnævnte »Et Godt Måltid«). Det lyder unægtelig som om han i den hurtige proces ikke har fået det musikalske modspil, hans kunst fortjener.
I covernoterne takker Isam B. såvel Karen Blixen som Georg Brandes og Emil Aarestrup, og fra Outlandishs version af »Man Binder Os På Mund Og Hånd« ved vi, at han også er PH-fan. I Berlingske Tidende i går efterlyste han nutidige kunstnere, der i lige så høj grad tør sætte sig selv på spil i deres kunst, og selv påtager han sig gladelig opgaven. Det kan han gøre uden at blinke hans soloplade er det hidtil mest nuancerede, fremkommelige og poetiske popdokument fra sjælen af det multietniske og sammensatte Danmark, der er en realitet i dag. Påén gang dybt personlig hitlistebejler og kærkommen samlingsbøn i en splittelsestid. Hvis Isam B. havde taget den musikalske side af sin debut lige så alvorligt som den lyriske, kunne den være røget direkte ind på hylden ved siden af forbillederne, som en regulær institution i dansk kultur.
Redaktionen kan forkorte i indlæg. Din mening kan blive bragt både i avisen og på www.berlingske.dk.
Med venlig hilsen
Berlingske Tidendes Netredaktion
