Veto-frontmand søger ind til kernen

Med sit nye projekt, Exec, springer Troels Abrahamsen ud som asketisk klavercrooner.

Exec: »The Limber Real« Fold sammen
Læs mere

Troels Abrahamsen er en yderst produktiv herre med mange masker. Han er bredt kendt som frontmand i Veto, men har sideløbende også udsendt en lang række udgivelser, både i eget navn og under aliasser som I Know That You Know, Mockin’ Bird og SuperTroels.

Sonisk har Hobro-musikeren været vidt omkring. Fra energisk pumpende elektrorock i moderorkesteret over minimalistisk, loop-baseret electronica til klubbede techno-beatsmederier. Abrahamsens musikalske nysgerrighed synes nærmest utrættelig.

Men skal man pege på en rød tråd gennem den samlede diskografi, så har clashet mellem det maskinelle og det organiske ofte været en tilbagevendende tematik. Mensch møder maschine for nu at anvende de tyske elektroniske pionerer Kraftwerks lingo.

Med sit nyeste projekt, Exec, går han dog fuldbyrdet den organiske vej. En »kunstnerisk nulstilling« kalder han det selv i den medfølgende pressemeddelelse. Et udsagn, man må give ham medhold i. For hvor han hidtil hovedsagelig har taget udgangspunkt i laptoppens næsten ubegrænsede mulighedsrum, springer Abrahamsen på »The Limber Real« ud som asketisk klavercrooner af den analoge skole.

Nordisk velfærdsmelankoli

Abrahamsen skærer effektfuldt helt ind til sin allermest emotionelle kerne, hvor han givetvis har skelet til enigmatiske og inderlige kammerpop-excentrikere som Scott Walker og Antony Hegarty efter inspiration. Tangenternes elegiske molklimpren og hans patosladede røsts imponerende smidighed er musikkens hovedkomponenter.

Tonen er eftertænksom og tungsindig. Men undervejs er der drypvise spor af en vis accept af tilværelsens alment stridige natur, som på den smukt galopperende klagesang »Full Of Knots«, hvor det midt i al tristessen konstateres, at »a soul full of knots is better than no soul at all« og »to simply exist is better than not being here«. Nok er livet af og til en smertelig færd, men man ville nødigt være det foruden, synes konklusionen at være.

Harmonisk og strukturmæssigt nærmer han sig til tider salmens højstemthed. Dybfølte kompositioner som »The Explanatory Gab«, »Going Under« og den afsluttende »Stripped« rummer en særpræget nordisk velfærdsmelankoli, hvor faren for eksistentiel tomhed lurer som en konstant trussel. Vi har det godt, men af samme grund har vi det skidt.

Det er utvivlsomt dristigt at foretage et så radikalt musikalsk kvantespring, men generelt excellerer Abrahamsen smukt i det introverte og sårbare klangrum. Undertiden bliver det nøgne udtryk dog en smule endimensionelt, og inderligheden er på nippet til at kamme over i det affekterede. Men overvejende fremstår »The Limber Real« som et vellykket hamskifte, hvor sangeren formår at brillere uden sin vanlige elektroniske polstring.

Hvem: Exec
Hvad: »The Limber Real«, Tambour­hinoceros