Den er notorisk kendt for dens lange køer, vilde maraton-fester, en overtatoveret dørmand, der nægter at tale engelsk, verdenskendte DJ's, et rum så mørkt, at ingen hemmeligheder slipper ud, men mest af alt er den kendt for afvisningerne, pickeren udtrykslyst deler ud, selvom folk har stået i kø i flere timer.
Men nu kan det være, at vi skal til at se på natklubben, Berghain, på lidt anden vis - om ikke andet rent juridisk og kulturelt. Dissonansen mellem Berghain og Berlins Finansille Domstol er stor, men alligevel er de blevet forbundne af en beslutning, som Domstolen har truffet, der betyder, at Berghain bliver berettiget til en fordelagtig skattemæssig status. Det skriver mediet The Economist.
Berghains advokat, Peter Raue, der førte sagen for dem i retten, anfægtede, at stedet var berettiget til en særlig skattemæssige status, på lige fod med Berlins andre kulturelle institutioner, gallerier, museer og teatre. Advokaten argumenterede for, at klubben var en leverandør af højkultur med alt, hvad det indebærer. Og Finans Domstolen og Skattevæsenet blev overtalt.
Momssatsen på entreen er nu på 7 pct. i stedet for de 19, den har været tidligere. Men det nok ikke entreprisen, der overrasker mest, det er den nye kulturelle status.
Derfor kan de mange, der står i kø foran klubben - og især de få, der kommer ind - se frem til at betale entre med samme nedsatte momssats på deres billet, som de gør, når de skal ind på byens andre kulturinstitutioner.
Danner ikke præcedens
Berghain har til huse i et gammelt, faldefærdigt palæ, der ligger mellem banelegemerne fra Berlins S-bahnlinje og storindkøbskædens, Metros, parkeringsplads. The Economist beretter, at stedets advokat Peter Raue ikke var optaget af at fremhæve emner som gentrificering, byudvikling eller kampen for sjælen af europæisk subkultur. Han holdt sig til hårde fakta, der udgør en musikalsk kulturinstitution, såsom at der en scene, musikken har en klar begyndelse og ende - omend der kan være langt i mellem til Berghains marathonkoncerter.
Retten understregede i sin begrundelse, at dens afgørelse ikke skulle sætte en generel præcedens for Berlins klubkultur. En tendens man også har set i London, hvor den legendariske natklub, Fabric, efter 15 år på toppen måtte lukke dørene i september, fordi den havde fået frataget sin licens. Men den etablerede, europæiske kunstscene er i stigende grad begyndt at medtage klubber, når de vurderer effekten af kulturtilbud.
