Venstrehåndscomeback fra Jamiroquai

End ikke Jay Kay selv var tilfreds med Jamiroquais nu fem år gamle »Dynamite«-album, og han havde endda lavet det.

Jamiroquai Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Om føje tid vil han givetvis komme til samme konklusion omkring dagens »Rock Dust Light Star«. Albummet spiller og spoler nemlig som om ingenting er foregået på den internationale musikscene siden halvfjerdsernes fusion af funk og disco. Sådan har har Jamiroquai i og for sig altid lydt, og de har skabt forrygende, globale singlehits og gedigne albums både 20 og 30 år efter Stevie Wonder peakede. Men på nærværende fungerer formularen ikke, og der er intet andet nyt end en smule mere beskidt guitar at komme efter. Skiven udgøres af tre-fire tålelige tracks og så ellers halvdårlige, letforglemmelige gadekryds mellem funk, soul og pop for resten. Man kunne ønske for Jay Kay, at han virkelig mente sit engang så charmerende musikalske projekt så alvorligt, at han favnede andet end skødesløse gentagelser på sikker musikalsk grund. Hvad har han at miste?