Ufarligt håndværk

Forsangeren i The Blue Van, Steffen Westmark, har lavet et solidt og poppet soloalbum, men bør tage nogle flere chancer.

Westmark cover Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han synger godt, Steffen Westmark.

Der er en ukrukket, naturlig klang i forsangeren fra The Blue Vans vokal. Lidt John Mayer med et snert Jeff Buckley. Men man savner bare lidt skrig, skrål og bid i Westmarks nye soloudspil »Deserter«, der er rippet for The Blue Vans direkte rock n’ roll-stil og afslører et mere afdæmpet og poppet udtryk.

Allerede i første skæring fornemmer man, hvordan Westmark prøver at ramme mainstream-stilen med akustisk guitar og en kærlighedssang. Og da der så kommer både piano og strygere på i »Monkey Cup (We´re Running Away)« er der ikke nogen vej tilbage. Vi skal helt frem til afslutningen på albummets ottende nummer »Wait for Grace«, hvor Westmark vokalmæssigt får følgeskab af Anna Brøndsted fra Our Broken Gardens. Det lyder lidt af noget svulstigt, storladent og energisk. Et flot nummer, der skiller sig ud og står som albummets absolut bedste. Generelt set mangler »Deserter« nogle flere af den slags udskejelser og stilskift. Det hele emmer af solidt håndværk og gode intentioner, men Westmark bør risikere noget mere og tage nogle flere chancer, hvis han vil andet end at lave et solidt soundtrack til søndag eftermiddag på langs på sofaen.

Hvem: S. Westmark
Hvad: »Deserter« Playground Music