Det er en udbredt opfattelse, at det at spille de såkaldte jazzstandards, altså værker fra den store amerikanske sangbog og nærmeste omegn, er en lidt for letkøbt sag. I hvert fald oplever man, at de fleste af tidens jazzudgivelser består af værker af de involverede musikere, hvilket da bestemt kan være udfordrende for kreativiteten.
Alligevel bliver man gang på gang overrasket over, hvor stor en verden, der kan åbne sig, når musikere bevæger sig ind på det, der burde være nedtrådte stier, men som i realiteten er endeløse og evigtgrønne landskaber. Altså de gode gamle standards.
Kærlighed og håndelag skal selvfølgelig være til stede, og det oplever man tydeligvis hos den 58-årige århusianske guitarist Morten Elbek, som i årtier har været en allestedsnærværende musiker på scenen i den jyske hovedstad, både som saxofonist og guitarist. Her har han valgt udelukkende at spille på spansk guitar. Og det gør han uden de mislyde, der ofte kan forekomme, når der spilles akustisk. Det må tillægges både den fine analoge optagelse og Morten Elbeks instrumentale færdigheder. Kort sagt – guitarlyden er både klar og organisk, og man oplever en uanstrengt strengeleg og et musikalsk overblik, der udmønter sig i de fineste melodiske fortællinger.
Morten Elbek har allieret sig med den glimrende trommeslager Johnnie McCoy, der i en årrække har været væk fra musik-scenen, og den unge og bemærkelsesværdige bassist Jonathan Bremer, og parret sikrer en perfekt og velgyngende bund.
Der lægges godt ud med den dejlige Frank Sinatra-klassiker »Nancy (With The Laughing Face)«, som med Morten Elbeks fine formuleringer folder sig ud på smukkeste vis. Efterfølgende bliver der budt på Dave Brubecks »In Your Own Sweet Way«, hvor den unge mundharmonikaspiller Mathias Heise dukker op for lige at fastslå, at han virkelig er et fænomen. På sin vis lægger han sig i slipstrømmen af den hedengangne mester Toots Thielemans, men han har sin helt egen kant og sin helt egen fantasi. Hans udlægning af Brubeck-klassikeren er eminent, og så vender han stærkt tilbage for at forgylde såvel Jimmy Van Heusens »Here’s That Rainy Day« som Morten Elbeks egen melankolske ballade »You Don’t Know What Jazz Is«.
Men trioen Elbek-Bremer-McCoy fungerer så sandelig også på egne hænder, og de kommunikerer befordrende og swinger godt af sted i »Stella By Starlight« , »I’ll Remember April« og »Star Eyes«, inden de gearer ned og fanger den helt rette stemning i den udødelige »In The Wee Small Hours of The Morning«. Mesterligt!
Hvem: Morten Elbek
Hvad: Star Eyes, Gateway Music
